Vi er et godt stykke inde i interviewet, da han siger det.
»En vigtig grund til, at jeg synes, at det er så interessant og vigtigt at beskrive forholdene for dem, der har det svært oppe i hovedet, er jo også, at jeg selv har oplevet, hvor lange spor det kan trække, hvis der er psykisk sygdom i en familie, og det ikke er noget, man får talt om og håndteret«.
I artikelserien ’Forbandet ungdom’ fra børne- og ungdomspsykiatrisk afsnit B 204 i Glostrup, som han nu har vundet Cavlingprisen for, nævner han det kort. Nærmest i forbifarten. Men tøver ikke et sekund, da jeg spørger, om han vil være lidt mere konkret.
»Da jeg var tre år, døde min mor«, siger han. »Og hun begik selvmord og havde i årene forinden været meget syg med depressioner og havde også været indlagt på lukkede afdelinger«.
