Det er radioen, som ingen lytter til, men som alle har en mening om.
Torsdag skrives der endnu et kapitel i sagaen om den udskældte Radio Loud, når Radio- og tv-nævnet mødes for at vurdere kanalens fremtid. Og i den nærmeste fremtid kommer med en afgørelse.
Bliver Loud til 24syv? Kommer Berlingske Media til at stå i spidsen for en statsfinansieret radiokanal? Og vil nævnet godkende Radio Louds plan for at rette op og redde sin sendetilladelse?
Spørgsmålene om Radio Loud placerer de ni faste medlemmer af Radio- og tv-nævnet i midten af det, der har udviklet sig til en grundlæggende konflikt i den danske mediebranche. Det, som nogle kalder en af Danmarks dyreste medieskandaler nogensinde.
