Krigsmuseets afdeling om Danmarks krige slutter med tre tomme montrer og et spørgsmål:
»Tror du, at Danmarks krigshistorie er slut?«.
Jeg ville ønske, det var anderledes, men som verden ser ud i 2022, er det nok mest oplagt at svare nej og forvente, at de tomme montrer en dag bliver fyldt.
Ukraine, oprustning i det danske forsvar og ekstra aktivitet i Nato-alliancen peger i retning af, at danske soldater igen kan komme i frontlinjen. Eller skal forsvare de danske grænser, hvis situationen eskalerer, og nationens suverænitet er truet.
