Indtil nu, hvor hun udgiver sit femte album ’Family Tree’, hendes første i fem år, har hun været kendt for elektropop, der engang i The Guardian blev beskrevet som »melodisk følsomt og udefinerbart cool«.
’Family Tree’ er et mere akustisk album. Komponeret intuitivt frem på flygeltangenter og for en stor del indspillet live i et studie i New York. Den pågående lyd fra ældre internationale hits som ’White Nights’, ’Speak Out Now’ og ’Son of a Gun’ er på ’Family Tree’ afløst af et mere eftertænksomt udtryk rundet af, at Nanna Øland Fabricius sidste år var igennem en skilsmisse.
Det er et album, der klinger af smerte ved at gøre et barn til delebarn, overraskelsen ved at blive forelsket igen og accepten af ikke at være ufejlbarlig.
En række sange, hvor Nanna Øland Fabricius står ved sig selv. Som det særlige væsen, hun er. Når hun har en forestilling om, hvordan noget skal være, går hun kompromisløst efter, at det skal gå i opfyldelse. Nogle gange lykkes det. Andre gange braser drømmen sammen.
