Sangen, som Lina Rodrigues’ far sang for hende ude på markerne, var ’Fado da Severa (Rua do Capelão)’. En klassiker i den portugisiske fado-tradition, kendt og elsket med genrens ikoniske sangerinde Amália Rodrigues. Hendes død i 1999 udløste landesorg i landet, der strækker sig langs Atlanterhavet på kanten af Europa.
30 år efter at landmanden, senhor Rodrigues, sang for sin datter på traktoren, har hun netop udgivet et album med sange fra netop Amália Rodrigues’ sangkiste. Albummet er produceret af den catalanske Raül Fernandez Miró. Han var også lydarkitekten bag landsmanden Rosálias debutalbum, der har fornyet flamenco-genren i det spanske naboland. Nu har Raül Refree, som guitaristen og produceren kalder sig med et kunstnernavn, sammen med Lina Rodrigues udsat fadoen for en lignende nænsom (og alligevel helt forskellig) modernisering på albummet, der blot hedder ’Lina_Räul Refree’.
Modtagelsen af duoens musik har været overvældende både i Portugal og internationalt, hvor albummet allerede har vundet flere priser. Selv hipstermediet Pitchfork har været i rosenbedet og sammenligner med netop Rosália og hendes debut ved navn ’Los Ángeles’:
»Lige siden Rosália hittede stort .., har den spanske musikindustri håbet på, at en kunstner skulle følge hende ved at genopfinde traditionel musik for et globalt publikum ... Lina og Rosália lyder ikke nødvendigvis ens; fado og flamenco er trods alt to forskellige verdener. Men deres musikalske indfaldsvinkel er den samme: respektfuld, men spørgelysten, tiltrukket af følelser og de store bevægelser snarere end den slaviske konvention. ’Lina_Raül Refree’ er ikke en kloning af ‘Los Ángeles’, men kunne være dens længe savnede, lettere vejrbidte kusine. En seriøs, intim og behjertet invitation. Men det er også en vidunderlig plade på sin egen måde«.
