0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Meningen var at indspille et fadoalbum med masser af guitar, men det lød ikke rigtigt for Raül Refree. Derfor endte albummet med Lina og han med stort set kun tangenter og elektronisk musik.

De har fornyet den gamle musik og fået stor succes med det

Portugisiske Lina Rodrigues har gjort for sit lands fado-musik, hvad Rosália har præsteret med flamencoen i Spanien: brudt med traditionerne og givet genren nyt liv. De to sangerinder har fået den internationale interesse for den traditionelle musik til at vokse enormt, men især i Spanien er der også modstand mod fornyelserne og deres fælles bagmand, produceren Raül Refree fra Barcelona

FOR ABONNENTER

Sangen, som Lina Rodrigues’ far sang for hende ude på markerne, var ’Fado da Severa (Rua do Capelão)’. En klassiker i den portugisiske fado-tradition, kendt og elsket med genrens ikoniske sangerinde Amália Rodrigues. Hendes død i 1999 udløste landesorg i landet, der strækker sig langs Atlanterhavet på kanten af Europa.

30 år efter at landmanden, senhor Rodrigues, sang for sin datter på traktoren, har hun netop udgivet et album med sange fra netop Amália Rodrigues’ sangkiste. Albummet er produceret af den catalanske Raül Fernandez Miró. Han var også lydarkitekten bag landsmanden Rosálias debutalbum, der har fornyet flamenco-genren i det spanske naboland. Nu har Raül Refree, som guitaristen og produceren kalder sig med et kunstnernavn, sammen med Lina Rodrigues udsat fadoen for en lignende nænsom (og alligevel helt forskellig) modernisering på albummet, der blot hedder ’Lina_Räul Refree’.

Få flere sider for kun 1 kr.

Hos Politiken giver vi plads til flere perspektiver, så du kan blive klogere på, hvad andre mener.

Prøv 30 dage for 1 kr.

Annonce