0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Her er årets MGP-sange: 'Baby Shark' kan godt gå hjem og vugge

Efter sidste års lockdown-amputerede show er børnenes melodigrandprix tilbage i aften med publikum, højt humør og en syndflod af overrumplende enderim. Hvor ellers kan man få Roblox til at rime på donuts? Politikens musikanmelder Pernille Jensen har lyttet til årets 8 finalister i MGP.

FOR ABONNENTER

Sofia på 12 alias 7even har skrevet en hengiven kærlighedssang til ... sin smartphone. »Jeg eeeelsker min lækre mobil«, som hun veloplagt synger hen over et trap-inspireret hiphopbeat. Og der er noget herligt befriende over en sang, der bare hylder telefonens fortræffeligheder uden skyggen af løftede pegefingre.

Det er bare kæmpemæssig lykke med masser af streaming, TikTok og Shawn Mendes på YouTube, og når Roblox rimer på donuts, ved man bare, at det er en fed sang. Ubegrænset skærmtid til 7even herfra som tak for denne knaldperle af et åbningsnummer.

»Er det mit hår? Er det mit tøj? Er det min stil, der føles sløj?«, spørger den 12-årige sanger Jonas Funk på sin velskårne popsang om den ugengældte forelskelse. Men hvad Jonas Funk ikke har af medvind i sit romantiske kærlighedsliv, kompenserer han for med en både stærk og selvsikker vokal.

’Ud til verdens ende’ er en soulinspireret popsang garneret med entusiastiske blæsertrut fra Villads på trompet, Elise på saxofon og Julie på trækbasun. I midten af det hele danser Jonas Funk rundt med kæmpe moves, der får ham til at ligne feltets ubesværede mini-Helmig.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce