I 2005 var der en fantastisk opsætning af ’Indenfor murene’ på Det Kgl. Teater. Den er nævneværdig af flere grunde.
Publikum forlod premieren vel nærmest lykkelige. Jeg var også lykkelig. Var Reenberg måske ikke god, hva’? Jo, men Ghita var også god!
Alle på scenen var i virkeligheden gode. Det var kongeligt ensemblespil af første klasse. Publikum lo. Vi græd også lidt. Der var det helt særlige øjeblik, da Ghita Nørby sad alene tilbage i stuen og lød som et nervøst sammenbrud: »Lad mit barn blive lykkeligt«.
Da græd vi.
