Politiken Festival: Kultur-Ibyen scenen
Mød alle dine yndlingsjournalister på scenen med søde gæster, når vi inviterer til endagsfestival 23. februar.
Hvad går det ud på?
Politikens doktor love, Felix Thorsen Katzenelson, er dagens vært, og han laver en live-udgave af vores allesammens kærlighedsbrevkasse. Lucia Odoom får besøg i Poptillægget, og Simon Lund og Pernille Jensen har inviteret Andreas Odbjerg med i Musikmakker. Du kan desuden opleve Lotte Folke og Eva Eistrup i en live-version af podcasten Den Levende og Ibyens redaktør Morten Hjortshøj laver en masterclass med Lærke Kløvedal, hvor du kan komme med bag om Københavns restauranter.
Mød Noah Umur Kanber, Helin Erdem, Esben Weile Kjær, Caspar Eric, Magnus Haugaard og mange flere (se det fulde program nederst).
Hvor og hvordan?
Det hele foregår i hjertet af Politikens Hus – den gamle trykpresse (Vester Voldgade 33, København K.)
Datoen er søndag 23. februar fra kl. 12-17.30. Vi sender detaljeret info om programmet, når vi nærmer os festivalen – inklusive tidspunkt for, hvornår dørene åbner.
En dagsbillet med koster 140 kr. med et Politiken-abonnement, eller hvis du er under 30 år. Billetten giver adgang til hele dagen. Normalprisen er 180 kr.
Billetten inkluderer én kop velkomstkaffe og en croissant, når festivalen åbner.
Se programmet nedenfor og køb billet
Program:
Kærlighedsbrevkassen Live:
Noah Umur Kanber, Barbara Gjerluff og Magnus Haugaard i samtale med Felix Thorsen Katzenelson
Kulturjournalist og kritiker Felix Thorsen Katzenelson har inviteret Noah Umur Kanber, Barbara Gjerluff og Magnus Haugaard med i en live-udgave af vores allesammens hjerteveninde og livline, Kærlighedsbrevkassen. Panelet står parat med gode råd til at fikse din hjertesmerte og intet dilemma er for stort eller for småt. Vi har dig.
Poptillægget Live:
Helin Erdem, Esben Weile Kjær, Bodil Skovgaard og Kim Skotte i samtale med Lucia Odoom
Timothée Chalamet som Bob Dylan? Poptillægget ser nærmere på filmen ’A Complete Unknown’ og taler om generationsstemmer og generationskløfter.
Vil du se filmen inden? Så har vi en særvisning af ’A Complete Unknown’ i Grand Teatret 16. februar, hvor Kim Skotte introducerer filmen. Du kan købe billet her.
Køb billet
Musikmakker Live: Andreas Odbjerg
Andreas Odbjerg i samtale med Pernille Jensen og Simon Lund
Politikens musikredaktør, Simon Lund, og musikanmelder Pernille Jensen, tager en snak med Andreas Odbjerg om musik og alt det, der rører sig lige nu.
Den Levende Live: Fortællingens magt
Line Arlien-Søborg i samtale med Lotte Folke og Eva Eistrup
Vi er alle sammen blevet fortællinger. På sociale medier og i det offentlige rum fortæller vi alle konstant historier om os selv. Men hvad sker der, når andre skriver historier om os, træder ind i vores allermest private og bruger os til at skabe deres egne fortællinger? Det har Lotte Folke og Eva Eistrup undersøgt i fire afsnit af podcasten Den Levende under overskriften ’Fortællingens magt’. I denne live-udgave kan du opleve de to værter fortælle om serien, og du kan møde skuespiller Line Arlien-Søborg, der som helt ung debuterede i filmen ’Kunstskabens træ’ (1981) og fik en hovedrolle i Nils Malmros ’Skønheden og Udyret’ (1983). Sidenhen blev hun ufrivillig en del af Nils Malros fortælling.
Masterclass: Bag om Københavns restauranter
Lærke Kløvedal i samtale med Morten Hjortshøj
Ibyens madanmelder og podcastvært på ‘Det sidste måltid’, Lærke Kløvedal, taler med Ibyens redaktør Morten Hjortshøj om at anmelde restauranter til Politiken. Ud fra hvilke kriterier fordeler hun hjerter? Hvilke skills kræver det? Kan hun overhovedet være anonym? Og meget mere. Kom med bag om Politikens hjerter og bliv klogere på anmelderiet.
Køb billet
Årets Fund
Caspar Eric, Emma Aastrand Jørgesen, Bastian Emil Goldschmidt, Christian Heide-Jørgensen m.fl.
Vær med til at hylde årets største, unge sportstalent, når vi uddeler prisen til Årets Fund. Vi lover, at vi har mere tilfælles med topatleter, end man skulle tro!
Bevica x CPH:DOX: Rammer og rettigheder – et fælles ansvar?
Marianne Kofoed, Pil Høyer Thielst, Marie Erbs Ørbæk i samtale med Ida Herskind.
Som opvarmning til årets CPH:DOX, der har særligt fokus på menneskerettigheder, taler vi om rammer og rettigheder. Vi viser klip fra dokumentaren ‘The Tender Revolution’, der viser forskellige sider af omsorgsarbejde og stiller spørgsmål til, hvem verden er bygget til? Filmen lægger op til at flere må tage ansvar. Det gælder både politikere, arkitekter og os selv, for Danmark lever fortsat ikke op til forpligtelserne fra FN’s Handicapkonvention, som politikerne ratificerede i 2009. Vi spørger: hvordan får vi skabt en verden, hvor rammerne sikrer mere for flere?
Køb billet