0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Forpremiere: ‘La Cocina’ med introduktion af Henrik Palle

Gourmet er skiftet ud med kogende kaos, illegal arbejdskraft og dårlige råvarer i filmen ‘La Cocina’, der vender vrangen ud på restaurationsbranchen i New York. Kom til forpremiere på den hypede film, som bliver kaldt ‘The Bear på steroider’, og oplev et køkkendrama, der bygger på instruktørens egne erfaringer som opvasker.

Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst


Køb billet her


Pedro har en drøm, men der er sjældent plads til drømme i køkkenet under Manhattan-restauranten The Grill. Her skal det gå hurtigt, der skal arbejdes, så sveden drypper – nogle gange også ned i maden. Men midt i larmen fra knive, tallerkener, kogeblus, bestillinger og tilråb har Pedro alligevel formået at få øjnene op for den smukke tjener Julia, der spilles af Rooney Mara.

Der er drama, kaos og kærlighed på menuen i denne sort/hvide film af den mexicanske instruktør, Alonso Ruizpalacios. Ruizpalacios inviterer publikum indenfor i den skjulte verden bag restaurantens svingdøre, som gæsterne aldrig ser – og måske heller ikke bryder sig om at se. ‘La Cocina – appetit på livet’ er en ganske realistisk og yderst aktuel skildring af virkeligheden for mange illegale indvandrere, der får hjulene til at snurre, og en metafor for forholdet mellem USA og Mexico. Raúl Briones og Rooney Mara spiller de elskende på køkkentrappen.

En opvaskers bekendelser

‘La Cocina’ er dels inspireret af Ruizpalacios’ egne erindringer om at være opvasker og tjener i sin ungdom og dels af skuespillet ‘The Kitchen’ af Arnold Wesker (1961). Og selv om historien er fiktion, så er den ikke så langt fra virkeligheden i mange restaurationskøkkener i New York – og måske andre steder.

Politikens filmanmelder, Henrik Palle, introducerer filmen for publikum inden visningen.

@Politikenlive - Følg os på Instagram og hold øje med alle vores live-arrangementer.

Køb billet her

  • Fredag 11. april kl. 18.30.
  • Grand Teatret, Mikkel Bryggers Gade 8, 1460 Kbh.
  • Pris med abonnement 100 kr.
  • Studiepris/U30 100 kr.
  • Pris uden abonnement 120 kr.
  • Billetgebyr 5 kr. pr. billet.

Se traileren her.

Annonce