Julemuffins med honning, abrikosmarmelade og smørcreme, vaniljekranse og æbleskiver
Gik du glip af Politiken MADs julebagsworkshop? Frygt ej - her får du de lækre opskrifter, der består af én nyfortolkning og to klassikere
Honningmuffins med abrikosmarmelade og smørcreme
Til 12 muffins og 30-40 kryddersmåkager
Udstyr: En muffinform og en mini-kagemand-udstikkerform
Ingredienser
Muffindej
Smør til smøring af formen
4 hele æg
100 g brun farin
225 g honning
250 g mel
2 tsk bagepulver
½ tsk kanel
½ tsk stødte nelliker
½ tsk ingefærpulver
Smørcreme:
350 g smør
350 g flormelis
Topping
1 glas abrikosmarmelade
200 gram mørk chokolade 70%
Krydderkage til dekoration
1 dl lys sirup
200 g farin
1 tsk stødt ingefær
1 tsk kanel
125 g blødt smør
1 dl piskefløde
½ tsk natron
500 hvedemel
Sådan gør du (muffins):
- Smør din muffinform.
- Del 3 æg i hvider og blommer. Kom hvider og blommer i hver deres skåle. Pisk de 3 æggeblommer og 1 æg, brun farin og honning tykt og skummende.
- Sigt mel, bagepulver og krydderier i en anden skål, og vend det i æggeblandingen.
- Pisk æggehviderne stive, og fold dem forsigtigt i dejen. Hæld dejen i de smurte forme, og bag muffins ved 150 grader i 25-30 minutter.
- Stik en strikkepind eller kødnål i muffins, hvis der ikke hænger dej ved, er de færdig. Lad dem køle ned i forme i 30 minutter og derefter køle ned og stilles på en bagerist
- Imens de køler ned, laves smørcremen.
- Start med at piske smørret blødt og luftigt. Derefter pisk flormelis i, piske et par minutter til den er glat og luftig.
- Smelt chokoladen over vandbad. Du er nu klar til at samle muffin
- Skær toppen af, så du har en hat og en bund. Dyp nu toppen/hatten i chokolade og stil den på bagepapir, så chokoladen kan sætte sig.
- På bunden lægges en teskefuld abrikosmarmelade, kom derefter smørcreme i en sprøjtepose, og placer en lille ring smørcreme omkring rundt om. Kom nu hatten på toppen, en lille dut smørcreme på toppen og placer en lille kagemand på toppen. Se opskrift nedenfor på kagepynt. Du kan også pynte med lidt guldstøv eller hvad du nu har.
Sådan gør du (krydderkager):
- Rør sirup, farin, krydderier og smør blødt og glat i en stor skål. Tilsæt fløde, og rør igen. Sigt natron og mel sammen, og kom det i sirupsblandingen.
- Ælt dejen godt på et meldrysset bord.
- Forvarm ovnen til 200 grader/varmluft. Rul dejen meget tyndt ud på et meldrysset bord, og stik figurer ud med forskellige størrelse og former af kageudstikkere.
- Læg kagerne på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag dem i ca. 8 minutter. Lad dem afkøle på bagepapiret på en bagerist.
Tip
Denne dej er rigtig god til børn, og det er ekstra fint, hvis du har flere forskellige kageudstikkere. Jeg har samlet kageudstikkere i årevis, og jeg har efterhånden omkring 100, det gør det bare sjovere at bage peberkager. Kagerne på billedet er bagt af børn, så derfor må du bære over med det lettere touch af, hvad jeg vil kalde ’karamelisering’.
Sprøde, nemme og lækre vaniljekranse
Giver ca. 30-40 vaniljekranse
Udstyr: en sprøjtepose med stjernetylle
Ingredienser
260 g blødt smør
165 g sukker
1 æg
220 g hvedemel
1/4 vaniljestænger eller 1 tsk vanillesukker
130 g mandelmel
Sådan gør du:
- Forvarm ovnen til 190 grader/varmluft.
- Rør først smørret blødt først. Kom derefter sukkeret i, og pisk til en blød masse. Tilsæt æg og rør igen. Derefter tilsættes mel, vaniljekorn og mandelmel.
- Kom det i en sprøjtepose med stjernetylle, og sprøjt små runde kranse ud på bageplade dækket med bagepapir, indtil alt dej er brugt op.
- Bag vaniljekransene i 8-12 minutter.
- Afkøl vaniljekransene på en bagerist. Når alle kransene er helt afkølede, lægges de i kagedåser, der lukkes tæt til.
Æbleskiver, der holder år for år
Giver ca. 30 styk
Ingredienser
40 g gær
8 dl lunken sødmælk
600 g hvedemel
2½ tsk. salt
1½ tsk. stødt kardemomme
3 spsk. sukker
4 æg, delt i blommer og hvider
150 g smør
Til servering:
flormelis til drys
marmelade efter eget valg
Sådan gør du:
- Opløs gæren i mælken i en stor skål. Sigt mel, salt og kardemomme i en anden skål. Bland de tørre ingredienser sammen i en skål.
- Pisk æggeblommerne i gærblandingen, tilsæt de tørre ingredienser, og pisk dejen sammen.
- Pisk æggehviderne stive i en anden skål, og vend dem i dejen. Lad dejen hvile i 40 minutter.
- Varm en æbleskivepande op ved medium varme. Læg lidt smør i hvert hul, og hæld dej i, når smørret er smeltet.
- Læg en halv sveske (hvis de skal med) i hver æbleskive, og bag dem i 3 - 4 minutter eller til de er gyldne på den nederste del, vend dem derefter rundt. Fortsæt med at bage dem i 4 - 5 minutter, til de er gyldne, og tag dem så af panden.
- Gentag processen med den resterende dej.
- Drys dem med flormelis, og server straks med marmelade og varm gløgg.