Henrik Nordbrandt var født digter. Fuldstændig sikker på sit talent lod han sig ikke påvirke af nogen og kom egentlig heller ikke til at påvirke andre.
Modernisterne i Vindrosen pegede med stolthed på ham som en af deres. Systemdigteren Hans-Jørgen Nielsen trak omvendt Nordbrandt ind i sit opgør med modernisterne. Alle ville have Henrik Nordbrandt. Han overgav sig til ingen.
Henrik Nordbrandt var og blev enestående i dansk poesi. Han stod uden for kasserne, uden for klasserne, og der blev han stående.
»De vilde rosenbuske i støvregnen/ er ikke melankolske, er ikke/ triste og ikke engang bedrøvede«, lyder åbningen til et digt i hans tredje samling.
