Hvilken opgave har du været mest glad for i dit arbejdsliv?
»Jeg fungerer sådan, at det, jeg laver lige nu, det er det bedste, jeg nogensinde har lavet. Og det, jeg laver lige nu, er en koncertforestilling, hvor jeg sammen med en strygekvartet fortæller historien om den danske billedhugger Anne Marie Carl Nielsen og hendes mand, komponisten Carl Nielsen. Det er en af mange glemte historier om kvinder, der brillerede for over 100 år siden, men som aldrig blev fremhævet i kunsthistoriebøgerne«.
»Det er spændende både at fortælle en historie, der ikke er blevet fortalt, men også at finde en ny måde at gøre det på. Det er historiefortælling blandet med teater og musik. Man kan ikke sige, at det er en teaterkoncert, for der er meget tale. Og man kan heller ikke sige, at det er et teaterstykke. Det er en blanding af de forskellige formater«.
Hvad er du god til ud over dit arbejde?
