Som lille pige mærkede Annisette, at det gjorde hende glad at synge og optræde for andre, og det har hun gjort lige siden. I 2006 døde hendes livsledsager Thomas Koppel i deres hjem i Puerto Rico, og det nager hende stadig, om det kunne være undgået.
Hvordan skal du fejre fødselsdagen?
»Med min lille familie og nogle venner i en lille andalusisk finca, der ligger helt ensomt i bjergene omgivet af oliventræer, og der er så skønt. Når familien er samlet, betyder det som regel, at alle spiller, danser og synger. Det har børnene og børnebørnene været vant til, siden de var helt små. Det er fest og vidunderligt«.
Hvad ønsker du dig?
