Hvad har optaget dig mest i de seneste år?
»At finde tilbage til mine rødder. Og til at blive filminstruktør igen. Jeg har jo ikke lavet film i mange år. Da jeg solgte en stor del af mit engagement i Normal i 2016, holdt telefonen op med at ringe. Jeg tror, folk tænkte: Han sidder nok og spiser kaviar og har nok i sig selv. Til sidst lavede jeg et autosvar, så når telefonen ringede, sendte jeg en besked, hvor der stod: »Hænger i en helikopter over Maldiverne parat til at springe. Er det vigtigt?««.
»Hele 2016 var et sindssygt år. Min mor døde. Vi flyttede fra Østerbro til Hellerup. Jeg var med i ’Vild med dans’, hvilket var en forfærdelig oplevelse. Og så sad jeg ellers i halvandet år og kiggede ind i væggen og tænkte: Hvad fanden skal jeg nu? Bøjen i mørket var, at jeg jo er filminstruktør. Så jeg fandt ud af, at jeg skulle tilbage til det, der var meningen med det hele«.
»Jeg så makkerskaberne mellem Mikael Bertelsen og Mads Brügger og mellem Frederik Cilius og Rasmus Bruun som noget meget lykkeligt. De løfter hinanden, og sådan et makkerskab kunne jeg også godt tænke mig, så jeg fandt sammen med filminstruktøren Niels Gråbøl«.
