0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Hvis ikke Phillip Faber var blevet noget ved musikken, var han formentlig blevet Holberg-skuespiller, siger dirigenten og komponisten, der nu fylder 40 år.

»Det er som en voksensut, og sådan vil jeg ikke have, at vores børn skal opleve os«

I coronatiden trådte Phillip Faber ind i danskernes stuer og blev folkeeje. Da landet åbnede igen, var det vigtigt for ham, at det skulle slutte. Han er taknemmelig for, at han siden har fundet en ny karrierevej. Nu fylder han 40 år.

FOR ABONNENTER

Hvilken opgave har du været mest glad for i dit arbejdsliv?

»Jeg har været mest glad for at være dirigent for DR Pigekoret i 10 år. Jeg går altid efter det, der er svært. Jeg har flere gange i mit liv stået over for opgaver, hvor jeg følte, at jeg skulle stramme mig an for at klare det. Og hver gang jeg har haft den følelse, har jeg udviklet mig meget, og det oplevede jeg i høj grad, da jeg begyndte i pigekoret. Jeg var 28 år, og alle før mig havde været nogle ældre og garvede«.

Hvilken oplevelse står klarest tilbage efter coronatiden?

»Det at køre gennem Københavns gader – fuldstændig mennesketomme – hver eneste morgen i et forår, der var hjerteskærende smukt, uden at der var nogen, der fik glæde af det. Og så hen i den stue, der ikke var min egen, og føle, at musikken og kulturen viste sit værd, og at den er der, når vi har brug for den. Sangene, som vi tager lidt for givet, stod pludselig i et meget tydeligt lys«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Læs mere

Annonce