Læs artiklen senere
Gemt (klik for at fjerne)
Læst
De bølgende skvulp fra bådens møde med vandet har efterhånden sat sig permanent i kroppen, som en gyngende følgesvend i det indre.
På havet følger kroppen med, og det gyngende bliver hurtigt en forudsætning. Men når vi lægger til kaj og bevæger os ind på fast underlag i havnene, fortsætter skvulpene og manifesterer sig som svimmelhed.
Det gynger. Vi kan ikke undslippe havet, selv på land følger det os.
Havet er altopslugende, og det er her, jeg skal bo den næste uge.
