0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Matilde Gattoni
Foto: Matilde Gattoni

Ny puls. På vej til denne morgens yogaklasse over for Santa Maria del Pi-kirken, gjorde instruktør Andrea Nutini holdt for at nyde katedralen. »Der var ingen andre, og det føltes som et ufatteligt privilegium«.

Turisterne er væk: Se, hvordan Barcelonas indbyggere har erobret deres by tilbage

Coronapandemien har udløst turismekrise overalt i verden, men i Barcelona, der længe har været skrækeksemplet på masseturisme, har de lokale generobret de tidligere så overrendte fællesområder.

FOR ABONNENTER

Byens centrum er stadig indhyllet i et stille mørke, da en lille gruppe yogaudøvere går igennem de tomme gyder i Barcelonas gotiske kvarter. Efter en kort tur gennem labyrinten af historiske beboelsesejendomme breder de omsider deres måtter ud på den charmerende plads over for Santa Maria del Pi, en majestætisk gotisk kirke fra det 15. århundrede. Under ledelse af deres 39-årige instruktør, energiske Andrea Nutini, laver de yogaøvelser i en time præget af en surrealistisk stemning, kun afbrudt af fuglekvidder og nogle få forbipasserende, der haster af sted på arbejde i den tidlige morgenstund.

»På vej til undervisningen her til morgen gjorde jeg holdt foran katedralen for at beundre dens rosenvindue«, forklarer Nutini og tager en tår af sin kaffe på en caféterrasse efter endt undervisning. »Der var ingen andre, og det føltes som et ufatteligt privilegium«.

Turistmanglen i byen har gavnet Nutini, der nu organiserer udendørs yogaundervisning helt tæt på nogle af byens smukkeste vartegn.

»I lang tid havde vi en idé om, at det kun var turister, der kunne glæde sig over disse monumenter«, fortsætter hun. »I virkeligheden har disse betagende seværdigheder altid været her for os«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce