For første gang, siden ansigtsmasker blev påbudt i Tyskland, føles det faktisk som en helt passende mundering.
Vi står midt i ruinerne af Baum & Zeit – Beelitz-Heilstätten, et tidligere sanatorium sydvest for Berlin, som blev opført i slutningen af 1800-tallet, da tuberkuloseepidemien rasede i Tyskland. Et område på over 150 hektar blev inddraget til helbredelse og rekonvalescens med over 1.200 sengepladser i kønsopdelte barakker.
Berlins dårlige sanitære forhold sendte flere og flere på ophold på sanatoriet, og omkring Første Verdenskrig fungerede stedet nærmest som en by i sig selv med postkontor, bager, børnehave og renseri. Det er svært ikke at blive berørt af parallellen til nutidens pandemi og stå tilbage med en uhyggelig fornemmelse af, at historien går i ring. Sygdom er en integreret del af vores historie, og vi må endnu en gang indse, at menneskets skrøbelighed er en uomgængelig kendsgerning.
På rundvisningen i de gamle bygninger bliver vi foruden at være iført vores egne ansigtsmasker også udstyret med hjelme som beskyttelse mod nedfaldende mursten.
