0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Søren Gammelmark
Foto: Søren Gammelmark

De ligger som perler på en snor: Her er ti skønne byer på Amalfikysten

Amalfikysten på sydsiden af Italiens Sorrento-halvø har altid tiltrukket kunstnere og rejsende fra hele verden. Meget få steder kan bryste sig af så meget skønhed, kultur og historie. Bjerge, klipper, terrasselandskaber og citronlunde grænser op til det azurblå hav. Eva Ravnbøl, som bor i Rom og ofte kommer på Amalfikysten, giver her sine personlige tips til landsbyerne, der ligger som perler på en snor på strækningen, som siden 1997 har været Unesco Verdensarv.

FOR ABONNENTER

Vietri er den første i rækken af idylliske landsbyer, såkaldte ’borghi’, som Amalfikysten består af. Den ligger et stenkast fra storbyen Salerno og er verdensberømt for sin keramik. Der er dekorerede tallerkener, skåle, borde, kander, fade og malet vægpynt i traditionelle farver og mønstre overalt. Og ikke mindst med citronmotiver. Denne kunstart kan spores tilbage til 1400-tallet og har i århundreder været grundlaget for byens økonomi og identitet. På den centrale plads bliver man budt velkommen af en kæmpestor keramikhavfrue, og derfra kan man bevæge sig ud i de små maleriske gyder og lade sig friste af det overdådige vareudbud.

Der er mange gode spisesteder, for eksempel Sesta Stazione, som er blåstemplet af Slow Food. Det vil sige, at stedet lever op til høje gastronomiske standarder, især inden for råvarer og med fokus på tilberedning fra bunden. Restauranten blev åbnet af Matteo for små ti år siden. Han havde i en periode været udsendt for det italienske forsvar og fløjet helikopter i Afghanistan og ville derefter begynde et helt nyt liv.

Pizzaerne er fremragende (let, luftig, sej og sprød surdejsbund) og pastaspecialiteterne helt i tråd med de lokale traditioner. Prøv Occhi di lupo alla genovese di tonno (store pastarør med langtidsstegte løg og tun).

Næste by i rækken er et gammelt fiskerleje, som er meget mindre kendt end de fleste andre på strækningen. Cetara er kendt for sin colatura di alici, en særlig ansjos-ekstrakt, som eksporteres til resten af Italien og rundt om i verden. Om sommeren fiskes der ansjoser om natten med små lygter i mørket. Det er ret kompliceret og kan kun ske, når bølgerne arter sig rigtigt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce