En frisk vind river i kinderne, og flere hundrede meter under os danner trækronerne i den kuperede Vorotan-slugt en betagende mosaik af grønne, gule og røde efterårsfarver. Men mellem alt det smukke pibler dødsangsten frem.
At besøge Tatev-klostret i det sydlige Armenien er også at blive konfronteret med sin egen dødelighed. Klosteret er et af landets ældste og mest velbevarede, men for at besøge det må man krydse den dybe Vorotan-slugt. Det kan godt gøres i bil, men den spektakulære måde er at tage turen over slugten i verdens længste kabelbane. Den hedder ’Wings of Tatev’, og turen varer 12 minutter og indebærer, at man undervejs har udsigt til frit fald på op til 320 meter, inden man når klippetoppen og det majestætisk tronende klosterkompleks.
Jeg skæver til den hvide kabelvogn på startplatformen i Halidzor, hvor kabelbanen er indviet i 2010. I det mindste er den østrigsk producerede Doppelmayr-vogn med plads til i alt 30 dristige sjæle ikke noget rustende og skrumlende monstrum. Med 5.752 meter er kabelbanen optaget i ’Guinness Rekordbog’ som verdens længste, og den er et led i et større regionalt program, som blandt andet gennem bedre infrastruktur skal sikre øget turisme og velstand i den fattige Syunik-provins og det sydlige Armenien
Første del af turen går nemt. Dørene lukkes, og vi glider summende af sted, nærmest lydløst. Fra højttaleren i den lukkede vogn fortæller en venlig engelsk stemme om Tatev-klostrets historie, som begynder allerede i det 9. århundrede, hvor man påbegyndte opførelsen af det, som i dag stadig er et aktivt kloster.
