0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Cykelturen fra Dinant til Namur byder på 30 kilometers flad cykelglæde langs den smukke Meuse-flod. På vejen bliver man forkælet med særegen natur og overdådig arkitektur.

I cykellandet Belgien ryster de lycraklædte ryttere diskret på hovedet af elcykelturisterne

Cykelferier er ikke kun for benhårde slidere. Med lidt motoriseret hjælp fik jeg mulighed for at nyde alt det, Belgien har at byde på. Helt uden krampe og ømme balder.

FOR ABONNENTER

Drømmer du om cykelferie i Belgien, tilhører du sandsynligvis en helt særlig race af cyklister. Den slags, der nørder gear og gadgets, imiterer Jørgen Leth og fantaserer om brostensbelagte stigninger i piskende regnvejr. Men dette er ikke en historie om muskelkramper og iltgæld. Tværtimod. Avisens udsendte besidder hverken kondition, temperament eller tilstrækkeligt med hård hud på balderne til at kaste sig ud i sådan et pinefuldt vovestykke.

I stedet skal du læse om en tredages tur på sølle 120 kilometer på tværs af Belgiens tre regioner, Flandern, Vallonien og Bruxelles, hvor cykelsportens mandsmod og beslutsomhed blev byttet ud med gyldne øl og medvind på ... elcykel.

Formålet var at afprøve tre af EuroVelo-netværkets belgiske ruter, der stadig er så nye, at man kan lugte asfalten.

En tur ad EuroVelo-ruterne i det lille vesteuropæiske land er tilgængeligt for alle – også familier med små børn og seniorer. Stræber du efter at martre dig selv på de selvsamme stigninger og brosten som de belgiske cykellegender, er der også rig mulighed for at prøve kræfter med Flandern Rundts ikoniske ruter. Kort sagt: Belgien har noget for enhver type cyklist.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce