De søde dampe fra vandpibebaren blander sig med citrusduften fra en gadesælgers juicepresser. Støvet danser i solen på den i forvejen smalle gågade, der føles yderligere tætpakket af de mange varer fra de omkringliggende butikker.
Her er intet tema for, hvad der er til salg. Sirligt udsmykkede kniplinger ligger side om side med nødder, plastiklegetøj og kopivarer, farvestrålende hamamhåndklæder hænger langs facader, mens voluminøse guldsmykker og delikat turkish delight bugner i butiksvinduer.
Vi befinder os i Cyperns hovedstad, Nicosia. Eller Lefkosa, som den bliver kaldt på denne side af byen, der som resten af øen er delt i to. Mellem den græske del i syd og den tyrkiske del i nord.
Sådan har det været siden Tyrkiets invasion i 1974, hvor FN adskilte de to dele af øen med demarkationslinjen, der i dag er kendt som Den Grønne Linje. Et navn, der efter sigende opstod, fordi en FN-embedsmand brugte en grøn pen, da linjen blev trukket på et kort for snart 50 år siden.
