Jeg har fået en ny skiven i toget mellem Stockholm og Abisko i Nordsverige. Peter er telemarkskiløber, han står på toget i Uppsala som den sjette og sidste passager i den lille sovekupé. Hans skirygsæk er en kilde til irritation for togkonduktøren, den stikker ud på gangen, hver gang konduktører kommer forbi – og det er imod reglementet!
Men der er næsten ingen plads til vores fødder, seks personers bagage fylder. Den rebelske skirygsæk er af samme mærke som min – og det er ikke det eneste, Peter og jeg har til fælles. Han har også en uges ferie, som skal bruges på at stå på ski i Abisko. Vi er nogenlunde jævnaldrende, skal begge bo på turiststationen, og vi har begge en stor kærlighed til den nordlige fjeldverden.
Vi har kørt i tog i mange timer, har smidt vores bagage på Abisko Turiststation, har båret skiene over til Abisko Linbana og købt et dagkort til liften. Begge overser vi skiltet, hvorpå der står, at man skal tage sin rygsæk af, inden man stiger på. Liften er gammel, den kører langsomt og er den mindste 2-personers stolelift, jeg har set.
Så da vi svinger ud og op fra liftstationen, klemmer vi os sammen, mens vi forsøger at trække sikkerhedsbøjlen ned på plads. Men vi kan ikke få bøjlen ned, den slår bare mod vores skihjelme, vi fylder for meget, og rygsækkene med lavineudstyr forhindrer os i at komme længere tilbage på sædet.
