Forrevne landskaber med majestætiske fjelde svøbt i gletsjersne åbenbarer sig pludselig gennem skydækket. Bitte små pittoreske landsbyer med kulørte træhuse balancerer på kanten mellem dybe mørke fjorde og uendelige øde vidder. Jorden ligner et stort net af større eller mindre vandløb, der løber sammen til store rivende floder. Synet er præget af en brutal utæmmethed – om lidt lander jeg midt i den store vildmark.
For os, der er vant til bølgende kornmarker og græsarealer og i øvrigt lever med en rolig slumrende undergrund, forekommer Island næsten eksotisk i sammenligning.
Vi plejer jo, med et smil på læben, at fremhæve Himmelbjerget og Ejer Bavnehøj som vore højeste danske punkter. Steder, der jo ligger i rene Morten Korch-omgivelser uden risiko for de helt store jordomrystende oplevelser, men helt anderledes er det på Island. Naturen på øen i Nordatlanten er af en helt anden barsk og rå kaliber. Her er det Moder Jord, der bestemmer.
Her er fem oplevelser i det nordlige Island:
