Natten mellem 14. og 15. januar 1968 tilintetgjorde et jordskælv dalen Valle del Belice på det vestlige Sicilien. Hele landsbyer blev jævnet med jorden. Også Gibellina, en klynge huse på en skråning i midten af ingenting. Alt faldt sammen, der var ikke andet end ruiner tilbage.
I dag, 55 år efter katastrofen, er Gibellina et eksempel på, hvordan en visionær borgmester har pustet liv i et dødt samfund med hjælp fra førende italienske malere og billedhuggere. Der er kunstværker overalt i den nye by og to spændende kunstmuseer. Ruinerne fra gamle Gibellina er omdannet til en labyrint, billedkunstneren Alberto Burris ’Cretto’, som er blandt de største kunstværker i verden.
Jordskælvet i 1968 blev målt til 6,4 på Richterskalaen, og der var flere mindre rystelser i dagene efter. I Gibellina var ødelæggelsen total. Der var ikke et egentligt redningskorps dengang, og området var i forvejen svært at nå.
Motorvejen, som i dag snor sig mellem markerne, blev først anlagt i 1971, netop fordi man blev opmærksom på, at selv så fjerne områder har brug for et ordentligt vejnet. Udviklingen af landdistrikterne var lige begyndt, og det indre Sicilien var stadig meget gammeldags i forhold til de fleste europæiske nationer og også resten af Italien.
