Brillerne er fedtede. Både på ydersiden og på indersiden. Måske har Peder Zacho Hansen lige spulet en tank, måske har han stået på broen som en kaptajn på det gode skib ’Humle’ og lettet på koøjet ned med malten, der mæsker. Måske har han bare ikke lige haft tid til at pudse dem. For den her ivrige mand brænder for alt mulig andet end banaliteter som briller og sådan noget som at sige goddag.
Inden vi overhovedet har fået præsenteret os ordentligt for hinanden, er han i gang med at skænke weissbier, som han lyser på med lommelygten i sin iPhone, men han hvirvler sig ud i en lang forklaring i dobbelt tempo om, at der faktisk slet ikke er noget, der hedder en dameøl, (som journalisten fejlagtigt siger om det ufiltrerede øl i glasset), da weissbier er den mest komplekse at brygge – og at kvinder i øvrigt har langt bedre smagsløg og forstår nuancerne på et helt andet niveau end mænd.
Hvilket igen hænger sammen med fortiden som jæger/samlere, hvor kvinderne skulle afgøre, hvilke urter, rødder og bær der kunne bruges til hvad. Mens mændene dalrede rundt og føler sig vigtige efter at have skudt en hjort.
