Læs artiklen senere
Gemt (klik for at fjerne)
Læst
Det er ikke just komforten, der er hovedattraktionen i sporvognslinje 12, også kendt som St. Charles. Den gamle grønne sporvogn ryster og skramler, og til tider er larmen altoverdøvende, især fordi en del vinduer står åbent, så den fugtige varme bliver mere udholdelig, men som til gengæld lukker trafikstøjen på St. Charles Avenue ind.
Vi er i New Orleans, hvor vi netop er hoppet om bord på den grønne sporvogn, der ligner noget, der er bygget i 1960’erne. Tankerne flyder mod de såkaldt gode gamle dage, når vi sætter os på de hårde træsæder og ser chaufføren betjene vognen med manuelle gearstænger og håndtag. Af og til ringer chaufføren med en klokke, og når vognen skal stoppe, trækker vi i en metalsnor, der går hele vejen gennem vognen.
