Vi har fået noget beroligende af dyrlægen. Det er til Daisy, en ekstremt kortbenet Jack Russel, men jeg overvejer, om jeg selv skal tage præparatet. For ærligt talt er jeg ret nervøs over at skulle flyve med en hund for første gang. Da jeg læser indlægssedlen på sløvemidlet Tessie, står der, at en af bivirkningerne kan være tyndskid, så jeg vurderer, at A: Jeg skal ikke selv tage medicinen, og B: En sprutskidende hund på et fly er mere pinlig, end en lille pels-pølse, der piber i flere timer.
Vi dropper medicinen og begiver os mod lufthavnen i Kastrup, og det er faktisk ret hyggeligt at have en rejsemakker på vej mod Sicilien og min ældste datter og hendes kæreste.
Alternativet var, at Daisy skulle en uge i kennel, og det har hun slet ikke nerver til. Desuden er det meget dyrere, end de 550 kroner, jeg giver hver vej for at få hende med Norwegian.
Den venlige mand ved skranken forklarer, at man altid skal have en vinduesplads, hvis man rejser med sin hund, og er der to hunde med samme fly, sørger personalet for, at der er mindst ti sæder mellem hver hund, så man undgår en on-flight-infight.
