»Hvis I går langs kysten og ikke får øje på Dunstanburgh Castle ude på pynten, er det, fordi det regner. Og hvis I kan se det, er det, fordi det endnu ikke er begyndt at regne«, kommer det frejdigt fra vores lokale vandreguide, Helen. Hun lægger ikke skjul på, at vejret kan være udfordrende for fodfolket i det nordligste England. På den anden side er hun heller ikke bleg for at prise landskabet for sine åbne vidder, ikoniske slotsruiner og charmerende små fiskerlejer.
Hvorom alting er, så er vi en gruppe 60 plusser, der er klar til at begive os ud i det kølige vejr med imprægnerede vandrestøvler, solide madpakker og krum hals. Det sidste skal vise sig ikke kun at blive i overført betydning. Inden vi er tilbage, er blæsten nemlig taget så meget til, at det er nødvendigt at krumme både hals og ryg for overhovedet at komme frem.
Starten på dagens vandring går ved landsbyen Newton-by-the-Sea ved den engelske østkyst lige syd for Skotland og stik vest for Esbjerg. Vi er 14 personer, der er stået af bussen og skal vandre 20 kilometer langs kysten.
Newton-by-the-Sea er en samling huse i grå sandsten med haver og marker omgærdet af stendiger, og snart ser vi kun markerne, hvor vi klatrer over et par gærder, før vi når ned til havet og den vidtstrakte Embleton Bay. Her bliver vi mødt af vind, duft af frisk tang og bølger, der ruller mod den brede sandstrand. Øde på nær et par forblæste hundeluftere. Snart får vi øje på silhuetten af Dunstanburgh Castle, der rejser sig fra et klippefremspring, og det bliver efterhånden tydeligt, at det er en ruin med flere delvist nedbrudte tårne; sådan lidt a la vores eget Hammershus.
