»Det her minder mig slet ikke om København«, siger min medrejsende helt overrasket, mens vi forsigtigt tager de sidste tag på vores SUP-boards ind mod det flydende shelter. En flink fyr med båd fragter vores soveposer, liggeunderlag og tasker herud fra bredden, så vi ikke skal balancere med det på boardet.
»Jeg bliver da helt søsyg«, siger min medrejsende, da shelteret begynder at gynge, idet vi folder liggeunderlag og soveposer ud.
