Når de 12-årige kammerater Peter og Ingolf skulle på æblerov i barndomsbyen Holbæk, klatrede de over en to en halv meter høj mur og ind i en frugtplantage for enden af Peters have på Bakkekammen 47. I frugtplantagen nød de to stilheden, mens de gnaskede æbler i sig.
»Plantagen var en slags ingenmandsland, der boede ingen. Vi lå på ryggen i det høje græs og kiggede op i himlen, mens vi spiste æbler, som smagte meget bedre end belle de boskoop-æblerne i mine forældres have. Der var ikke en lyd, kun stilhed«, fortæller Peter, som i dag er 75 år, hedder Olesen til efternavn og er kendt som journalist, især fra sin tid på DR, forfatter, foredragsholder og debattør.
Stilheden og freden i frugtplantagen, som senere blev udstykket til et nyt villakvarter, Frugtparken, har Peter Olesen aldrig glemt, men »min kammerat Ingolf har jeg ikke set siden drengeårene og ved ikke, hvad der er blevet af«.
Helt fra 1. klasse holdt Peter Olesen sig fra de klassekammerater, der larmede mest. Børnefødselsdage med råb og skrig kunne være anstrengende, for han var en stille dreng, som kom fra et hjem, hvor der aldrig blev talt højt. Den stilhed har Peter Olesen holdt fast i hele livet.
