Igennem min flittige færden på langrendsski i de danske skove og naturarealer har jeg konstateret, at der findes to typer danskere, når sneen falder og indbyder til skiløb i hjemlige omgivelser.
Dem, der synes, at »det er helt forfærdeligt, for der er sten over det hele«, samt dem, der under selv samme sneforhold i stedet mener, at »det er helt vidunderligt«.
Jeg må ærlig indrømme, at jeg nok hører til sidstnævnte, for der skal heller ikke mange kuldegrader og nedbør i vejrudsigten til, før jeg forbereder mig på en potentiel skitur på dansk sne.
Derfor har min bedre halvdel og jeg nu netop forladt Kagerup Station ved Gribskov i Nordsjælland og modtaget førnævnte citater fra to uafhængige langrendsløbere i streg, der kom retur fra skoven. Kulden bider ind i knoglerne, og træerne står stive som frosne ispinde drysset med hvid topping på magisk vintervis, alt imens solen kæmper en brav kamp for at sende et par stråler igennem skyerne.
