En Tigerrrrrr«, ekkoer den kortærmede bartender med pumpede underarme, da jeg forsøger at penetrere dunkemusikken ved rooftop-poolen og bestille en Tiger-flaskeøl.
Jeg har egentlig ikke synderlig meget lyst til øl her klokken tre om eftermiddagen, men det er, som om at det er obligatorisk. Dj’en står en armslængde fra mig og headbanger ned i sin bærbare. Der er ’fire-til-gulvet’-stemning heroppe på Pachanga Pool Club på øverste og 27. etage godt 100 meter over Göteborgs gader.
»The resort that never sleeps«, er sloganet for Jacy’z Hotel & Resort. At kalde sig selv et resort må være for at understrege, at der simpelthen ikke er nogen grund til at forlade stedet, fordi det har alt, man har brug for. Hvilket er smart tænkt, når der ikke var plads til at opføre den vildt udseende bygning andre steder i byen end et regulært stenkast fra motorvejen.
Poolklubben er proppet til randen med den slags brede dobbeltliggestolssenge med forhæng, hvor folk kan ligge og suge frosne drinks og krumme deres fugtige kroppe til i nachos hele dagen. Ibizamusikken suger lidt af det afslappende aspekt ud af oplevelsen blandt folket i dobbeltsengene, der mest bare doomscroller derudad på deres telefoner, mens solen stille synker ned over byens irrede tage uden for de store vinduer.
