»Jeg skal lige ud og se på nogle flotte billeder«, siger en af mine rejsefæller, Bart Giepmans. Det er blevet en omskrivning for at gå på toilettet her på togstrækningen langs Alperne fra Bodensee i Schweiz til Tyrol i Østrig. Toiletterne på det østrigske Railjet-tog er nemlig tapetserede med billeder af de smukkeste sneklædte bjergtinder. De samme som dem, man kan se ud ad togvinduerne. Hvis altså ikke, som nu, det regner, og skyerne hænger nede om anklerne på bjergkæden.
Vi er på interrail-tur, og hvad selve togoplevelsen angår, havde vi især set frem til panoramaudsigt på netop denne strækning. Ellers er det ikke, fordi der er meget at klage over, hvad togene angår. Det skulle da lige være nogle forsinkelser. Dem undgår vi ikke, men de er ikke så store, at de får indflydelse på vores planlægning.
Til gengæld giver det anledning til at lufte nogle fordomme. Vi er en blandet gruppe på to fra Frankrig, to fra Holland, to fra Tyskland og én – mig selv – fra Danmark. Det viser sig, at de andre har stor tillid til præcision, hvad angår togdriften i Danmark. En antagelse, jeg hurtigt får manet i jorden, mens jeg kan fortælle, at mange danskere tror, de tyske tog kører helt efter en snor. En forestilling, jeg selv har fået afkræftet ved flere lejligheder, og som får især tyske Nina til at le højt:
»Måske i Schweiz, de er sååå regelrette«, siger hun.
