Da Jamaal Williams sidste år skulle møde pressen efter at være skiftet til New Orleans Saints, havde han en Pokémon-hue på hovedet. Den forestillede den rævelignende figur Eevee, og på pressemødet talte Williams mere om Pokémon end om sin sport, football.
Som en hyldest til den asiatisk-inspirerede animerede tv-serie ’Avatar: The Last Airbender’ har MMA-kæmperen Israel Adesanya taget kunstnernavnet The Last Stylebender.
Og da sprinteren Noah Lyles fejrede sin guldmedalje i 100 meterløbet ved sommerens olympiske lege, spredte han sine fingre og rakte hænderne fremad som en efterligning af ’kamehameha’, en energiudladning, der bruges som angreb i den japanske animerede serie ’Dragon Ball Z’.
Højt profilerede idrætsudøvere skilter i stigende grad med deres fascination af anime, og der er opstået særlige fællesskaber i mange omklædningsrum, hvor sportsfolk diskuterer og dyrker deres foretrukne animerede japanske serier og film. Det har vendt op og ned på traditionelle forestillinger om, hvem der er fans af hvad, og hvordan de dyrker deres passion. Hvis der nogensinde har været et klokkeklart skel mellem sportsfanatikere og nørder, findes det i hvert fald ikke længere.
