Jeg er cyklet langs kysten i en skjorte, der var blå- og hvidstribet, da jeg flyttede på landet for halvandet år siden, men nu er den laset og mørk af sved. Jeg kommer fra nord, mens min gamle ven og kollega Dy Plambeck kommer fra vest. Jeg passerer skoven med det mysteriøse navn Babyloneskoven, inden jeg drejer af ved Gammel Strandvej mod Sletten, det stille fiskerleje, der formår at give et tilbagetrukket indtryk, selv om det ligger helt ud til vandet.
Vi har ikke set hinanden på denne side af pandemien, og vi ankommer fra hver sin ny livssituation. Jeg har ikke haft nogen planer hele dagen, alligevel lykkes det mig at komme for sent, og jeg må halse den sidste vej, selv om det er mig, der har inviteret.
Sletten Havn ligger halvvejs mellem vores bopæle, hvorfor jeg har valgt havnekroen som mødested for vores gensyn. Anledningen er, at jeg vil tale med Dy om det forestående Tour de France, der løber af stablen om lidt i de kystnære jyske, sjællandske og fynske landskaber – og endda hen over farvandet mellem de to øer.
Cykelsporten har haft en betydende indvirkning på både hendes og min tilværelse.
