For de fleste danskere er Herlev en helt almindelig forstad til København. Men for Liva Tanzer sidder byen fast i hende som en diffus knude, der pumper hormoner ud i den 23-årige krop for at slå alarm.
I sig selv har Herlev intet forkert gjort. Det er jo bare lange rækker af villaer, lave blokke, et himmelhøjt hospital, en S-togsstation til alle pendlerne, et velforsynet butikscenter, en rødstenskirke fra 1400-tallet – opkaldt efter martyren Sankt Laurentius, som den romerske kejser brændte ihjel.
Men byen udgjorde kulissen til Liva Tanzers årelange kamp for retfærdighed. Derfor sidder den fast.
»Jeg har så ondt i maven, bare jeg kommer til byen Herlev. Jeg føler mig utryg«, fortæller hun.
