0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Christian Falck Wolff
Foto: Christian Falck Wolff

Som amatør »stank hun af alkohol«. Lørdag aften venter stor VM-kamp

Sarah Mahfoud møder lørdag aften puertoricaneren Amanda Serrano i Manchester i en kamp om fire VM-bælter.

FOR ABONNENTER

Kenzo sukker og kigger en sidste gang med bedende brune øjne på sin ejer i den sofa, der indtil for nylig også var hyggepladsen for det bredskuldrede gadekryds, men nej, afvisningen står ved magt. Hensynet til en lille nevø betyder, at middagsluren nu skal afvikles på tæppet foran reolen, hvor der udover en stabel bøger af spirituel karakter ligger et såkaldt mesterskabsbælte. Et gyldent monstrum af en rædsel, hvis symbolske betydning klart overstiger skønhedsværdien.

Treårige Kenzo havde ellers gjort sig fortjent til kærlig omsorg efter endnu en gang at have gennemført formiddagens rituelle løbetur i en hundesnors afstand fra indehaveren af mesterskabsbæltet fra International Boxing Federation, IBF, der det seneste to et halvt år har tilhørt Sarah Mahfoud, den boksende sygeplejerske, hvis løftede pegefinger har henvist den muskuløse hund til den mere ydmyge plads på gulvet.

I denne uge har Kenzo måttet undvære sin ejer, for hun er taget til Manchester med sit mesterskabsbælte for lørdag aften at møde sin hidtil suverænt største udfordring i en boksering, den 33-årige puertoricaner Amanda Serrano, der medbringer mesterskabsbælterne fra tre af de andre anerkendte verdensforbund, WBC, WBO og IBO.

Den VM-kamp i fjervægt, som betyder bokserne ikke må veje over 57 kg, har Sarah Mahfoud mentalt og fysisk forberedt sig på de foregående seks uger, siden hendes manager, Bettina Palle, definitivt havde sikret sig en skriftlig aftale.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce