Da René Holten Poulsen var dreng, legede han altid kun med et stykke legetøj ad gangen. Når han var færdig med at lege med det, lagde han det til side og tog et nyt. Det blev aldrig blandet sammen, har hans mor fortalt ham.
Den anekdote fortæller en lille flig af historien om, hvorfor kajakroeren dag ud og dag ind kan holde ud at gøre det samme: tage sin kajak ud på vandet uanset vind og vejr for at træne, træne, træne.
Den 33-åriges disciplin og sult efter at stå øverst på podiet har bragt ham titlen som en af Danmarks mest vindende atleter nogensinde.
Men nu står kajakroeren over for det, han selv betegner som karrierens største udfordring. En kamp, han skal kæmpe alene.
