På to stole sidder en ung kvinde og en ældre ved siden af hinanden, og for den ene af dem er det en af den slags dage, hun aldrig glemmer. Den ældre er nobelt klædt i rødt og hvidt med en stor sommerhat på hovedet, den unge i mere afslappet tøj, sort og hvidt, mens et sandfarvet tørklæde dækker hendes hår, og hun holder en skrigpink bold i hænderne.
De ser akkurat så forskellige ud, som de er, men på sin vis er de begge dronninger. Den ene af gavn, den anden af navn.
Under Bispeengbuen på kommunegrænsen mellem København og Frederiksberg sidder dronning Margrethe og lytter ivrigt til alt det, som 18-årige Anusha Samia har at fortælle. Den unge kvinde bliver kaldt dronningen af panna – en ret ny gadesport, der ultimativt handler om at lave tunnel på en modstander med en fodbold.
Mødet er et symbol på, hvilken rollemodel hun har udviklet sig til at være. Et tydeligt tegn på, hvor langt hun er nået med sin drøm om at udsprede den tekniske sport, hun begyndte at elske ved et tilfælde – og om at inkludere flere piger. Det er blandt andet det, Anusha Samia fortæller dronning Margrethe om på stolene under Bispeengbuen, der skygger for solen på årets første efterårsdag.
