»Det skal jeg nok«.
Travlheden kan tydeligt aflæses i Bettina Palles hektiske bevægelser. Mødelokalet er fyldt med boksere, trænere og ledere fra adskillige lande, en smilende, firskåren finsk kampleder, mediefolk og ihærdige hjælpere. Selv om vægten på gulvet, som nogle af de egentlige hovedpersoner, bokserne, skæver lidt betænkeligt til, er årsagen til sammenrendet, så er Bettina Palle omdrejningspunktet. Hende, som alle lige skal snakke med, hilse på og spørge om stort, småt og selvfølgeligheder.
»Lo arreglamos«.
Det er spansk og betyder ’det skal vi nok klare’. Bettina boede som ung en længere periode i Madrid og er flydende på spansk.
