Pludselig var det, som om alt ilt havde forladt rummet

Det var lige meget, hvad han gjorde. Uanset hvor meget han hev efter vejret, var det, som om ilten nægtede at finde vej til hans lunger og videre ud i kroppen ad blodets baner.

Theis Bornak Madsen følte, at han var ved at blive kvalt på sit værelse den kolde januardag. Bare 20 år gammel og med sig selv som eneste vidne.

Han prøvede at ligge ned, han prøvede at sidde, han prøvede at gå rundt, men det gjorde ingen forskel. Det var som at være i et lufttomt rum.

Han fik fat i sin mor.

»Vi skal af sted nu«, gispede han:

»Den er helt gal«.

På sygehuset i Hillerød fandt lægerne ud af, at Theis Bornak Madsens hjerte var i stykker. Derfor kom han med ambulance og politieskorte videre til Rigshospitalet. Tiden var ved at løbe ud.

Der tog lægerne imod en »gråbleg, klamtsvedende« ung mand, som det siden skulle lyde i hans journal. De konstaterede, at han havde »svært hjertesvigt«, og efter at have vekslet få ord med ham havde de også en god idé om, hvorfor det var gået så galt:

»Har haft stort misbrug af anabole steroider gennem flere år«.

Theis Bornak Madsen havde »mest sandsynligt« ødelagt sit hjerte ved at injicere olie med testosteron i sine muskler. Og det stod så slemt til, at det vitale organ var ved at stoppe med at pumpe. Derfor lagde lægerne den 20-årige mand i kunstig koma med et dystert budskab:

Der er stor risiko for, at du vil dø.

Overdødeligheden

Politiken kan fortælle historien om Theis Bornak Madsen i samarbejde med DR Dokumentar. Hans skæbnesvangre januardag flugter ganske godt med helt ny dansk forskning, som har vakt international opsigt. Firkantet sagt viser studiet, at »motionsdoping med anabole steroider er forbundet med en markant overdødelighed«.

»Vi håber på, at det skaber en større bevidsthed om, at anabole steroider er en farlig genvej til store muskler«, siger Josefine Windfeld-Mathiasen, læge og ph.d.-studerende på Bispebjerg-Frederiksberg Hospital samt en af forfatterne til det nye studie.

Forskerne har undersøgt, hvordan det er gået knap 1.200 danske mænd, som er blevet taget for anabole steroider i dopingkontroller i fitnesscentre. De resultater har de sammenlignet med en stor kontrolgruppe.

»Overordnet set dør de, der har taget anabole steroider, tre gange så hyppigt som andre i så ung en gruppe. Det er helt vildt«, siger Josefine Windfeld-Mathiasen:

»Det er en meget høj risiko for unge mænd. I vores studie er gennemsnitsalderen 27 år, og det er jo ikke meningen, at man skal dø så tidligt«.

Foto: Jeppe Laursen Brock

Udadtil ser misbrugere af steroider ofte muskuløse og robuste ud. Men sammenlignet med et andet stort internationalt studie medfører testosteronstofferne en større risiko for at dø, end hvis de unge mænd var svært overvægtige – og så usunde ud.

Forskerne har også set nærmere på dødsårsagerne blandt misbrugere af steroider, og en af de markante er hjerte-kar-sygdomme som den, der ramte Theis Bornak Madsen.

Fristelsen

Den unge mand vidste godt, at han levede risikabelt. Efter folkeskolen havde Theis Bornak Madsen svært ved at finde den rette vej frem i livet, så han flakkede rundt i Hillerøds gader og eksperimenterede med stoffer.

»I weekenderne siden 15-årsalderen har han røget hash, taget kokain, amfetamin, ecstasy og mephedrone (store mængder ifølge eget udsagn). Har aldrig injiceret disse stoffer«, skulle det siden lyde i hans journal.

Til gengæld begyndte han snart at skyde andre stoffer ind i sin belastede krop: steroider.

Den unge mand var splejset, og det irriterede ham. Han trænede en del med vægte, men effekten var langtfra så tydelig, som han ønskede. Derfor spærrede han øjnene op, da en af hans venner begyndte at tage steroider og straks voksede som et bæst. Det fascinerede Theis Bornak Madsen.

På forskellige internetfora læste han op på, hvilke stoffer han kunne tage, og hvordan han skulle gøre det. Da han oprettede en profil på et forum, væltede tilbuddene på steroider samtidig ind via direkte beskeder.

En dag i 2009 slog Theis Bornak Madsen til, 18 år gammel og forhippet på at få en muskelmarkeret krop.

Først tog han nogle piller uden den store effekt. Men da han gik over til at stikke en kanyle fuld af testosteron ind i lårene eller skuldrene, så han straks sin krop svulme op. Han havde læst sig til, at det var vigtigt at injicere olien i musklerne, ikke i blodbanerne. En enkelt gang kom han ved en fejl til at ramme en åre og blev fuldstændig stakåndet, så han begyndte at hoste, mens en spritsmag spredte sig i munden.

Ud over det uheld var han glad for steroiderne. Han tog 15-20 kilo muskler på, og han følte, at det satte sig de helt rigtige steder. Selvtilliden voksede. Han var bedre til at træne, bedre til at imponere pigerne, bedre til at holde øjenkontakt. Han følte sig attraktiv.

Theis Bornak Madsen tog seriøse doser steroider, men han mente ikke selv, at de var sindssyge eller i »selvmordsklassen«. Han var overbevist om, at han havde styr på det. Og på diverse dopingfora havde han læst, at nærmest ingen fik problemer med hjertet eller var ved at dø af steroiderne.

Det fortalte han sin familie. De skulle ikke bekymre sig, for det var altså ikke farligt, forsikrede han dem.

Men få dage inde i januar 2012 lå Theis Bornak Madsen pludselig på Rigshospitalet efter at have følt sig småskidt i nogle uger. Kroppen kunne ikke mere, hjertet var ved at sætte ud.

Rundt om ham stod hans familie – og overlægen Finn Gustafsson.

Redningsmanden

Hjertet er en muskel. Til tider sker det, at steroiderne også har en effekt på det vitale organ, som svulmer op, bliver fortykket og får sværere ved at pumpe blodet rundt i kroppen.

Det var blandt andet det, der skete for Theis Bornak Madsen.

»Forandringerne i spidsen af venstre hjertekammer med fortykkelse af muskelfibrene og den nedsatte pumpefunktion er efter al sandsynlighed en følge af forbruget med anabole steroider«, noterede en læge i hans journal.

Som overlæge på Rigshospitalets hjerteafdeling var Finn Gustafsson med til at behandle Theis Bornak Madsen – og han har gennem årene mødt mange unge mænd, der har fået alvorlige problemer af at tage steroider.

»Vi har haft yngre mænd, som har været nødt til at få indopereret mekaniske hjertepumper. Vi har haft nogle, som har fået hjertetransplantationer, efter at vi har kunnet se, at de kunne holde op med at tage præstationsfremmende stoffer. Og vi har også haft nogle, der er døde af det«, siger overlæge og professor Finn Gustafsson.

Han møder de alvorligste konsekvenser af misbrug af steroider, mens andre kendte bivirkninger også kan være slemme nok: nedsat fertilitet, akne, leverskade, forhøjet blodtryk, et ødelagt hormonsystem, øget risiko for blodpropper, impotens og depressive symptomer.

Foto: Martin Lehmann

Finn Gustafsson og hans kolleger på Rigshospitalet har iagttaget, at misbruget af steroider i Danmark ser ud til at have udviklet sig.

»Altså, da jeg begyndte som hjertelæge for 20 år siden, var det ikke noget, vi overhovedet så«, siger han.

Der er også sket noget med dem, lægerne møder. Engang var det dørmænd, rockere, bodybuildere og i det hele taget mænd fra meget maskuline miljøer. Nu er det også jurister, CBS-studerende, akademikere og folkeskolelærere, der vil være muskuløse og markerede, men ikke alt for voldsomme. Derfor er de så begyndt på steroider.

»Vi har set alvorlige hjerteproblemer helt nede fra 18-årige og op til folk i 50’erne. Det har overvejende været mænd, men vi ser nu også flere kvinder med hjerteproblemer, primært efter anabole steroider«, siger Finn Gustafsson, der frygter, at der er sket en udbredning af muskelmidlerne, som først vil vise sig i statistikkerne over de næste årtier:

»Vi har desværre en bekymring for, at vi skubber noget af det her foran os. At man måske uerkendt pådrager sig de her skader i en ung alder, så det slår dobbelt igen, når man bliver ældre og får andre udfordringer som åreforkalkning og forhøjet blodtryk«.

Der mangler gode tal for, hvor mange tusind danskere der tager steroider. Nogle kan tåle at tage de forbudte midler i længere tid uden at få de store problemer, mens andre kan blive »dødhamrende syge af det på meget kort tid«.

For Theis Bornak Madsen gik det hurtigt galt, men han overlevede.

Budskabet

Det kræver bare et par trappetrin at udfordre hans lunger. Theis Bornak Madsen hiver lidt efter vejret for at samle kraft til at udbasunere det budskab, han vil ud med:

»Nogen prædiker jo, at det nærmest ikke kan gå galt. Men folk skal vide, at det sagtens kan gå helt galt. Det er jeg et bevis på«, siger Theis Bornak Madsen:

»Det kan komme som en stille død. Altså, i mit tilfælde kunne jeg jo ikke rigtig mærke noget alvorligt, mens det sneg sig ind på mig. Pludselig rammer det, og så kan man ikke nå at reagere, før man er døden nær. Det var meget voldsomt«.

Nu er han 33 år, førtidspensionist og bliver aldrig helt rask igen. Han får medicin, der skal holde blodtrykket nede, men samtidig gør ham ret træt. Hjertet er stadig svækket, han får let åndenød, og han kan aldrig igen spille fodbold, som han ellers holdt meget af.

»Pludselig var mine muligheder bare væk. Det er russisk roulette at begynde på«, som han siger.

Men i det mindste er han i live.

Dengang i begyndelsen af 2012 var han indlagt i små tre uger, og noget tid efter fik han indopereret en ICD - en særlig pacemaker, der kan hjælpe hjertet i gang, hvis det er ved at sætte ud. Det skete sidste sommer.

Foto: Martin Lehmann

Midt om natten vågnede Theis Bornak Madsen med et spjæt, men han troede bare, han havde haft et mareridt. Ved et senere lægebesøg fik han at vide, at pacemakerens data viste, at den havde givet ham stød den nat.

»Den reddede mit liv. Tak, min herre«, siger Theis Bornak Madsen:

»Jeg er blevet kristen, stærkt troende, af alt det, jeg har været igennem. Mange gange har jeg takket Gud – og lægerne – for at være her i dag«.