Umiddelbart inden corona-pandemien lukkede det meste af verden ned, nåede jeg som udsendt medarbejder for Politiken at opleve et af de exceptionelt mindeværdige momenter i dansk cykelsports historie – banelandsholdets formidabelt succesrige opvisning ved verdensmesterskaberne i Berlin i slutningen af februar og begyndelsen af marts 2020.
Udfoldelserne på velodromerne har ikke den samme publikumsbevågenhed, som bliver landevejsrytterne til del, men den blusser i hvert fald kraftigt op netop nu i forbindelse med de olympiske lege i Tokyo.
Her vil det således være en helt klar skuffelse, hvis Danmark som regerende verdensmester i både 4 km holdforfølgelsesløb og parløb ikke erobrer to medaljer på banen.
Sidste års triumfer i den tyske hovedstad, hvor Lasse Norman Hansen, Julius Johansen, Frederik Rodenberg og Rasmus Lund Pedersen strøg til tops i den kollektive tempodisciplin, ligesom Norman sammen med en af Danmarks mest fremragende allroundryttere, Michael Mørkøv, satte rivalerne til vægs i parløb, var et blandt adskillige højdepunkter i et projekt, der blev lanceret for omkring 15 år siden.
