0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Her er de 10 danskere, der skal køre tour på hjemmebane

I aften lægger Tivoli i København scene til den traditionelle holdpræsentation forud for Tour de France-starten i hovedstaden på fredag. 10 danskere er udtaget blandt de 176 ryttere, der vil blive præsenteret foran tusinder af cykelsportsfans i forlystelsesparken. Det er den næsthøjeste danske repræsentation nogensinde i løbet.

FOR ABONNENTER

Med sine ligefremme udtalelser om, at en samlet Tour de France-sejr er inden for hans rækkevidde, har sidste års danske sensation i den franske styrkeprøve været med til at skrue forventningerne voldsomt i vejret. Vingegaards vurdering af egne muligheder er absolut realistisk, og skulle det ikke lykkes denne gang, har han med sin andenplads i 2021 også på længere sigt dokumenteret, at han hører hjemme blandt verdens bedste etapeløbsryttere. Det har han ligeledes bevist i denne sæson med slutplaceringerne som nr. 2 i WorldTour-løbene Tirreno-Adriatico og Critérium du Dauphiné samt som nr. 6 i Volta a Catalunya.

Senest imponerede Vingegaard i Dauphiné, hvor det klart stilledes til skue, at makkerskabet mellem ham og sloveneren Primoz Roglic i den ligestillede kaptajnsduo hos Jumbo-Visma fungerer glimrende, samtidig med at også den belgiske superstjerne Wout van Aert får plads til at udfolde sig. I sin forholdsvis korte karriere på højeste internationale niveau, der indledtes i 2019, har Vingegaard foreløbig hentet 7 sejre og heraf de 2 i denne sæson, ligesom indsatsen har bragt ham op som nr. 7 på verdensranglisten.

Verdensmesteren fra 2019 har en fuldstændig og nøje indstuderet plan om at erobre den gule førertrøje på dansk grund. Mads Pedersen håber at sætte så lidt tid til på den indledende enkeltstart, at han kan udligne dette tab med bonussekunder de følgende dage. Næste del i den taktik går så på, at han skal vinde 2. etape til Nyborg, som inden passagen af Storebæltsbroen går gennem det terræn i Nordvestsjælland, hvor Mads Pedersen i årevis har kørt landevejene tynde på træningsture. Mangler der endnu nogle sekunder i at nå op på den eftertragtede samlede førsteplads, stiler den 26-årige dansker efter at snuppe dem på etapen til Sønderborg, hvor han har gode minder.

Det var her, han ud for Dybbel Mølle sidste år i PostNord Danmark Rundt fyrede en forrygende spurt af og vandt 2. etape foran så skrappe afsluttere som italieneren Giacomo Nizzolo og hollænderen Dylan Groenewegen. Mads Pedersen, der med sine 6 sejre i år er sæsonens mest vindende dansker, kan regne med maksimal opbakning på sit amerikanske Trek-Segafredo-mandskab. Placering på verdensranglisten: 35.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Læs mere

Annonce