Endelig skete det.
I månedsvis havde rygterne om en romance mellem NFL-spilleren Travis Kelce og Taylor Swift trukket store overskrifter over hele verden og domineret de sociale medier.
I månedsvis havde tv-selskaberne straks klippet til en jublende Taylor Swift i VIP-suiten på stadion, hver gang Travis Kelce havde gjort sig bemærket nede på banen.
Nu fik de 55 millioner amerikanske tv-seere, der for to uger siden så Kansas City Chiefs spille sig i Super Bowl, syn for sagen, da Travis Kelce midt på banen på M&T Bank Stadium i Baltimore efter sejren over Baltimore Ravens plantede et kys på Taylor Swifts læber for rullende kameraer.
