0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Arnd Wiegmann/Ritzau Scanpix
Foto: Arnd Wiegmann/Ritzau Scanpix

Davos i de schweiziske alper.

5 døgn i Davos: Store tanker, hemmelige agenter, farvede hundetegn og et sammenstød mellem en ung kvinde og verdens mægtigste mand

Politikens internationale redaktør har mødt den internationale elite ved årsmødet i World Economic Forum i Davos. Her er hans dagbog.

FOR ABONNENTER

De første helikoptere pløjer hen over en smuk blå januarhimmel og gennem den frostklare luft mod Davos, hvor det årlige møde i World Economic Forum begynder tirsdag.

Det slår mig, at der ikke er særlig meget sne i år, men brune græspletter op ad bjergsiderne i nabobyen Klosters, hvor jeg har lejet et værelse. Har lige læst, at den globale gennemsnitstemperatur i 2019 var den næsthøjeste, vi nogensinde har målt. Rekorden er fra 2016, men tager man de seneste seks år som helhed, er de også historiens seks varmeste år. Kloden sveder.

Et af årets hovedtemaer bliver da også klimaet, og den svenske klimaaktivist Greta Thunberg kommer som hovedtaler. Hun vil formentlig skælde statsledere, politikere og topbosser ud for at tale mere om klimaet, end de reelt gør for at redde det. Og nu kommer de første deltagere i Davos-mødet så flyvende ind i helikoptere fra Zürich. En avis skriver, at der også ventes 200-300 flere privatfly til den schweiziske hovedstad, Zürich, end sidste år. I alt cirka 1.500. Fra Zürich kan man komme videre med tog, særbusser, privatbil eller ... helikopter. Jeg tager toget. ​​

I min yndlingsavis, Neue Zürcher Zeitung, kalder stifteren af World Economic Forum, 81-årige Klaus Schwab, Greta Thunberg for en ekstraordinær ung kvinde. Men han vil ikke være hendes redskab, siger han. Skal hun mon være hans? Jeg glæder mig til hendes tale, der er programsat til at ligge efter Donald Trumps hovedtale tirsdag. Det kan blive en ganske vild dag. For nogen er det allerede vildt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce