Læs artiklen senere
Gemt (klik for at fjerne)
Læst
Hendes far bliver ført frem mod døråbningen og står lige foran hende. Inden han får rakt sine arme frem, har hun allerede fat om ham, hendes hænder stryger over hans hoved, så den hæklede blå hue falder af ham, og hun aer den skaldede brune isse.
»Jeg dør, før jeg får et rigtigt kram«, mumler han inde fra hendes omfavnelse
»Nej, du gør ikke«, svarer hun og holder ham tæt, mens plasticforhænget mellem dem knirker lidt, så lyden drukner deres ord.
Det er fem måneder siden, Gilda holdt om sin far.
