Advarsel fra statsepidemiolog Anders Tegnell: Vær forsigtig med forsigtighedsprincippet

Hvor coronakrisen forvandlede statsministeren til landsmoder, begyndte svensk presse jævnligt at omtale Tegnell som coronastrategiens landsfader, hvis bløde coronatilgang adskilte sig fra resten af verden.

Den svenske medicin handlede mere om omtanke og opfordringer frem for lovtiltag og diktater. Svenskerne skulle vaske hænder, holde social afstand og så vidt muligt undgå kollektiv trafik. Især de syge og ældre. Skolelukninger gav ikke mening, grænselukninger var latterlige. Forretninger, fitnesscentre, frisørsaloner, restauranter forblev åbne. Ofte med restriktioner og afstandskrav, men åbne var de. Og der har ikke været krav om mundbind.

Grundfilosofien var, at strategien skulle være langtidsholdbar og derfor til at leve med i en lang periode for den svenske befolkning.

Anders Tegnell nøjedes ikke med at tale om Sverige. Hans naboland mod sydvest fik sit eget lille afsnit, som satte fokus på ekspertmyndigheders mandat i de enkelte lande.

»Fra den svenske model med nær og kontinuerlig kontakt og fælles arbejde til den danske, hvor chefen for vores søsterorganisation offentligt har sagt, at hans myndighed ikke står bag den danske strategi. Ikke så mærkeligt, at vi håndterer situationen forskelligt«, sagde han.

Her blev tanken født om at gå efter et interview med statsepidemiologen, som alt efter øjnene, der så, fik status som helt, skurk, elsket, forhadt, sexsymbol, massemorder og alt derimellem.

Interessant i sig selv, naturligvis. Men særligt fordi han faktisk virkede til at have blik for de stenhårde armlægninger, der virker til at have fundet sted mellem fagfolkene i Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut og de øvrige danske myndigheder på den ene side og statsminister Mette Frederiksen på den anden.

Da verden blev gal

Tegnell siger ja til et interview, udskyder et par gange, men viser sig pludselig i et kønsløst rum i Folkhälsomyndighetens lokaliteter i Stockholm-forstaden Solna, hvor det store Karolinska-sygehus også ligger.

Solen skinner, lidt derfra er en del af Folkhälsomyndighetens 500 ansatte begyndt at sætte tænderne i lækkerierne fra stedets åbne buffet.

Anders Tegnell støder sin albue frem til hilsen. Rutinemæssigt. Jeg er langtfra den første internationale journalist, der har lagt vejen forbi. Al Jazeera, Channel Four, BBC, The New York Times, tyske, polske, franske, canadiske, japanske og alle tænkelige andre medier har været på besøg. Ikke som ved de københavnske pressemøder, hvor danske medier altovervejende har haft Mette Frederiksen, sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og co. for sig selv.

I svensk presse har man gennem foråret moret sig over, at Tegnells tre voksne døtre har syntes, det var mere end almindeligt komisk, at svenske secondhandforretninger har forsøgt at benytte hans forvaskede poloshirts som nyt stilikon. Anders Tegnell har vægret sig ved at kommentere, at hans mest svorne tilhængere har ladet hans kontrafej tatovere på deres arme.

Nu står han her altså. Iført mintgrønne benklæder, lilla polo og marineblå sejlersko. Samme outfit optræder han senere på dagen i på Folkhälsomyndighetens pressemøde.

Jeg lægger for med en konstatering. Dagen efter dette interview er det præcis et halvt år siden, Mette Frederiksen bebudede den danske lockdown. Cirka samtidig med kollegerne i de europæiske stats- og regeringschefkontorer. Det må altså være ret præcist et halvt år siden, at verden blev gal. Ifølge Tegnell. Jeg beder ham uddybe det synspunkt.

»Det var min fornemmelse på den tid, at verden blev gal. Jeg har jo deltaget i masser af forskellige seminarer og kongresser om pandemihåndtering. Det er ikke så mange år siden, vi sidst havde en pandemi. Dengang opererede verden meget mere samlet. Vi havde meget mere dialog. Der blev ikke lukket mange grænser. Man forhindrede ikke folk i at rejse. Man lukkede ikke samfund ned«, siger Anders Tegnell.

Han sigter til svineinfluenzapandemien fra 2009. Den nu 64-årige epidemiolog spillede dengang en central rolle i den svenske stats beslutning om at gå på storindkøb på verdensmarkedets lagre af Tamiflu-medicin til behandling af svenske børn. Men, siger han: Omfattende lockdowns var der ikke tale om i Sverige, Danmark eller andre steder i Europa.

»Nu er covid-19 formentlig noget værre end de fleste influenzapandemier, vi har haft. Men den er ikke meget værre. Så min følelse i marts var: Hvorfor kan vi ikke gøre som sidste gang? Have lidt is i maven. Tage det lidt roligt. Forsøge at arbejde sammen, som vi gjorde førhen. I 2020 har det handlet rigtig meget om, at alle lande gjorde alt for at håndtere sin egen situation«, siger Anders Tegnell.

Du har nu præcis et halvt års mere erfaring med covid-19. 11. marts valgte Danmark én vej, Sverige en anden. Hvilken vej ville du vælge i dag, hvis du kunne gøre det om?

»Hvert land må naturligvis vælge sin egen vej, men jeg tror stadigvæk, at vi i altovervejende grad valgte den rigtige vej i Sverige. Ud fra de forudsætninger, vi havde, og med den udvikling, vi så. Jeg tror ikke, at mere omfattende lukninger end dem, vi rent faktisk gennemførte, havde ført til et ret meget anderledes resultat. F.eks. har vi kraftigt mindsket omfanget af vores rejser. Vi har rejst mindre end danskerne. Blot fordi vi i Sverige har brugt blødere metoder end i andre lande, betyder det ikke, at den svenske befolkning ikke har ændret sine rutiner«.

I har i talende stund næsten 5.900 covid-19 relaterede døde. Der er i talende stund 628 i Danmark. Hvilken vej vil du sige har været mest fremgangsrig?

»I Sverige har vi helt åbenbart haft et stort problem med den store dødelighed. Men frem for alt har vi helt åbenlyst haft et problem i vores plejesektor, som har været betydeligt større end i de andre nordiske lande. Det minder mere om, hvad man har set i Belgien, Holland, Storbritannien og Frankrig. Hvorfor den svenske plejesektor var så meget mere følsom i begyndelsen, har vi nu en kommission til at se nærmere på«, siger Anders Tegnell.

Svært at vide, hvad der virkede

I Sverige er det i alt overvejende grad de ældste medborgere, der er bukket under for smitten, når den har bredt sig ind i plejesektoren. Her er hovedforklaringen på de høje svenske dødstal.

»Der var helt åbenlyst ting, man kunne og burde have gjort i plejesektoren tidligere, end det skete. Men i løbet af de sidste to-tre måneder har vi ikke set nogen spredning i plejesektoren. Der har helt klart været et problem, men det har ikke været koblet til, om vi havde lukket samfundet ned eller ej«.

Jeg har taget et par af de afgørende sætninger med fra Mette Frederiksens tv-tale fra 11. marts, som igangsatte den danske lockdown. Anders Tegnell lytter, mens jeg læser citater op fra Statsministeriets udskrift:

Mette Frederiksen sagde, at »vi skal sætte ind der, hvor det virker. Hvor smitten spredes mest. Det er der, hvor mange mennesker er samlet. Daginstitutioner, skoler, uddannelsesinstitutioner. Aktivitetstilbud, arrangementer. I den kollektive trafik. Derfor er myndighedernes anbefaling, at vi lukker ned for al unødvendig aktivitet på de områder i en periode. Vi anlægger et forsigtighedsprincip«. Tror du, at det har været afgørende for, at smitten i Danmark sank så meget, som den gjorde?

»Det er svært at vide, hvilke bidder der har virket. Skolerne tror jeg overhovedet ikke var vigtige. Vi havde skolerne åbne i Sverige. Ifølge sammenlignende studier med Finland er der meget lidt, der taler for, at skolelukninger har haft nogen virkning. Hvad angår den kollektive trafik, er effekten tvivlsom. De studier, der er gennemført, viser, at næsten al smittespredning sker enten på arbejdspladsen eller hjemme. Det er de to steder, man skal være mest forsigtig og holde afstand«.

Tre dage senere lukkede Danmark grænsen, umiddelbart efter fulgte flere andre lande.

»Jeg tror ikke, at grænselukningen havde nogen betydning overhovedet. Der var på det tidspunkt så meget smittespredning i så mange lande, at de få tilfælde, der var koblet til rejser, ikke længere var afgørende«.

Hvordan med de liberale erhverv, som modsat Sverige også blev lukket ned i Danmark? Restauratører, tatovører, massører, frisører. Har det spillet en rolle?

»Det er svært at sige. Jeg tror ikke, det har haft den store effekt. Det er en ganske lille del af smittespredningen, der sker der«.

Er der nogle af de tiltag, vi har set i lockdownlandene, hvor du har tænkt, at det havde måske været godt at gennemføre?

»Problemet med en total lockdown er, at så lukker man alt inde, og så ved man ikke, hvilke tiltag der virker. Jeg synes stadig, vi famler lidt. Vi lærte fra skituristerne i Østrig, at restauranter er et problematisk miljø. Der så man en stor smittespredning. Derfor har vi i Sverige indført tydelige regler for restauranter. Hvilke andre miljøer, der er så vigtige, at man er nødt til at regulere dem meget hårdt, ved vi meget lidt om. For eksempel om det er farligt at gå til frisør eller tatovør. Jeg ved det ikke. Vi har meget lidt data. Det taler hverken for eller imod«.

Politikere og fagfolk i strid

På dagen for den danske grænselukning udtalte direktøren for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, at den danske grænselukning ikke indgik i det katalog over mulige tiltag for at inddæmme coronasmitten, som Sundhedsstyrelsen dagen før havde lagt frem over mulige yderligere tiltag.

B.T. har via aktindsigt afsløret, at Brostrøm direkte frarådede en lockdown af den karakter, Mette Frederiksen trumfede igennem 11. marts. Samme dag som statsministeren lukkede ned for »al unødvendig aktivitet«, herunder f.eks. »daginstitutioner, skoler, uddannelsesinstitutioner, aktivitetstilbud, arrangementer«, sendte Brostrøm klokken 13.27 en mail til Sundhedsministeriets departementschef, Per Okkels, med følgende advarsel:

»Vedr. spørgsmål om fuldstændig lukning af vuggestuer, børnehaver, dagtilbud, skoler mv., så kan vi ikke ud fra sundhedsfaglige grunde anbefale et sådant tiltag i den nuværende situation. Dette er bl.a. baseret på, at børn ikke er en væsentlig risikogruppe ift covid-19-sygdom og derfor heller ikke kan forventes at bidrage til smittespredning i betydende omfang. Vores vurdering er også baseret på en proportionalitetsvurdering af den forventede forebyggende effekt ift. de afledte effekter på kritiske samfundsinstitutioner«.

Jeg læser indholdet af Brostrøms advarsel op for Anders Tegnell, fordi jeg vil vide, hvordan den svenske statsepidemiolog ville have reageret, såfremt den socialdemokratiske svenske statsminister, Stefan Löfven, havde underkendt ham og hans myndighed.

»Jeg ved det ikke«, svarer Tegnell kort.

Men kunne det være sket? Er det tænkbart?

»Alt kan jo ske. Det politiske niveau drives jo af andre kræfter end myndighedernes. Men ud fra den dialog, vi har mellem myndighedsniveauet og det politiske niveau i Sverige – også i den her periode – vil jeg svare nej. Det kunne ikke være sket. Vi ville sammen med det politiske niveau have fundet et kompromis, som havde opfyldt det politiske niveaus behov, og vi ville have påvirket dem i en grad, så også vi kunne være tilfredse«.

Har du diskuteret dette og andre spørgsmål såsom grænselukning med dine danske kolleger, Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen eller Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut?

»Ja, jeg har diskuteret det med Kåre Mølbak og Frode Forland (fagdirektør fra Folkehelseinstituttet i Norge, red.). Ingen af os tror på, at grænselukninger er en god, langsigtet strategi. Vi ved historisk, at pandemier aldrig respekterer grænser. New Zealand viste for ganske nylig, at selv i et sådant land med så ekstreme grænselukninger kan det ikke lade sig gøre at holde smitten borte. Det er ekstremt dyrt og på sigt næsten umuligt at lukke en grænse«.

Begreberne ’forsigtighed’ og ’proportionalitet’ har stået centralt i debatten for og imod nedlukning og genåbning i det pandemiske år 2020. Statsminister Mette Frederiksen (S) er af de fleste herhjemme blev rost for sin resolutte handlekraft – forankret i, hvad ledende embedsfolk har benævnt et »ekstremt forsigtighedsprincip«.

Den svenske statsepidemiolog har omvendt ofte advaret imod, hvad han har kaldt uforsigtig omgang med forsigtighedsprincippet.

Var det helt ærligt ikke det rigtige at ty til i en situation, hvor ingen kendte omfanget af pandemien?

»Forsigtighedsprincippet er nødt til at samtænkes med effekten og de eventuelle negative effekter af forskellige tiltag. At lukke en skole har f.eks. en utroligt stor negativ effekt«.

For eksempel hvad?

»Når børn – især udsatte børn – ikke må gå i skole, så ved vi, at det har meget stor betydning for deres langsigtede udvikling. Om de f.eks. får en god uddannelse eller ej. På sigt spiller børns skolegang en stor rolle for deres sundhed. Når man taler om forsigtighedsprincipper, er man nødt til at indveje mulige effekter på spredning af sygdommen. Man er også nødt til at indveje de eventuelt negative – og indimellem meget tydelige negative – effekter af de tiltag, man vedtager. Man kan ikke bare sige, at vi lukker alting, fordi vi er forsigtige. Det må man faktisk være forsigtig med – når man tænker bredt på folkesundheden. Det aspekt synes jeg, vi har diskuteret meget lidt under den her pandemi«, siger Anders Tegnell.

Sverige blev skræmmebillede

I den svenske såvel som i den globale offentlighed har Anders Tegnells, Folkhälsomyndighetens og den svenske regerings omgang med forsigtighedsprincippet været kontroversiel. For at sige det mildt.

I København har danske ministre uden for referat brugt sprogets mindre pæne gloser, når de gennem foråret og sommeren har omtalt den svenske strategi. Den er med noget nær vantro blevet stemplet som aldeles uansvarlig – og derfor også en risiko for Danmark. Også selv om smittetrykket i de sydsvenske län oftest har ligget under hovedstadsområdet.

USA’s præsident, Donald Trump, har ved flere lejligheder kritiseret den svenske strategi med tweets og citater om, at »Sverige lider enormt«, og at Sverige betaler »en enormt høj pris for ikke at lukke ned«. Eksemplet Sverige har stået centralt i den højrøstede amerikanske debat for og imod genåbning af de enkelte delstater eller storbyer.

Den enhed på Svenska Institutet, som analyserer omfanget og karakteren af omverdenens omtale af Sverige, forklarede allerede i april, at coronapandemien i omtale langt overstiger flygtningekrisen fra 2015, hvor Sverige ellers også stod i fokus. For eksempel blev en artikel på nationalreview.com om den svenske coronastrategi delt astronomiske 852.534 gange. En anden artikel om mulig, snarlig flokimmunitet i Stockholm førte til 634.219 delinger.

I Sverige har Anders Tegnell både tilhængere og modstandere. I april sendte 22 svenske epidemiologer og virologer med doktor- og professortitler via Dagens Nyheter en meget omtalt opfordring til det politiske establishment.

Kritikerne fremholdt, at der i Sverige døde ti gange så mange mennesker af coronavirus som i Finland. Statistisk set var det fem gange så mange som i Norge. I begge disse lande var der indført lockdowns, der nogenlunde svarede til den danske. Kritikerne hev et citat frem fra Folkhälsomyndighetens generaldirektør, Johan Carlson, fra 6. februar, hvor han forudsagde, at »coronavirus ikke kommer til at sprede sig i det svenske samfund under de nuværende omstændigheder«. De brugte disse argumenter til at kræve et politisk indgreb uden om Tegnell og Folkhälsomyndigheten:

»Der skete ingen større udbygning af testmulighederne. Der blev ikke gjort nogle større anstrengelser for at opbygge lagre af værnemidler. I mindst fire tilfælde har man fra Folkhälsomyndighetens side hævdet, at smittespredning er fladet ud eller er på vej til at aftage. Det er ikke sket. Man rådede alle symptomfrie hjemkomne fra de italienske alper til at leve som de plejer – til trods for at man vidste, at det nordlige Italien var hårdt ramt. Man nægter stadig at acceptere, at smittespredning fra symptomfrie på en afgørende måde har bidraget til dødeligheden blandt ældre. Og man er uvillig til at ændre sine anbefalinger, selv når Sveriges kurver begynder radikalt at skille sig ud fra nabolandenes«.

Blandt kritikerne var professor Cecilia Söderberg-Nauclér fra Karolinska Institutet, som i april advokerede for, at Anders Tegnell skulle gå af.

»Vi har behov for en person, som lytter til hele forskerfeltet og evner at have en åben dialog«, sagde Söderberg-Nauclér til Aftonbladet.

En anden af underskriverne, professor i infektionssygdomme Björn Olsen fra Uppsala Universitet, rettede i sit sommerprogram i Sveriges Radio en giftig kritik mod Folkhälsomyndighetens ledende folk. Olsen sammenlignede dem med en sekt, der ikke lytter til kritikere.

»Sekterisme er farligt, og mange medier har været trofaste proselytter i sekten omkring den svenske pandemi. Men grupper har godt af at have en djævlens advokat i rummet. Én, der stiller spørgsmål, som udfordrer gruppetænkningen og tunnelsynet. Åbenbart var det savnet, da Folkhälsomyndigheten karakteriserede pandemien som en almindelig influenza«, skrev han.

Blandt de svenske politikere, som mest højlydt har krævet Anders Tegnells afgang, er Sverigedemokraternas formand, Jimmie Åkesson. Han besøgte i denne uge Christiansborg og forklarede ved den lejlighed, at Anders Tegnell givetvis er en »verdensstjerne på sit fagfelt«.

»Men det er helt åbenlyst, at Folkhälsomyndigheten på et tidligt tidspunkt kraftigt fejlbedømte kraften af den her virus. Man sagde f.eks., at der ikke var nogen risiko for almen smittespredning i Sverige. Vi har dødstal, som ser helt anderledes ud end i Norge, Danmark og næsten alle andre lande i vores nærområde. Det tyder på, at man har gjort noget fundamentalt forkert«, siger Jimmie Åkesson.

Han fremhæver, at Anders Tegnell er blevet et symbol på den udvikling, og at han med »et antal skråsikre udtalelser, han senere har måttet revidere, har undermineret sin egen troværdighed«. Grundproblemet er ifølge Jimmie Åkesson, at Sverige ikke har baseret sine tiltag på risikoen for smittespredning. Tiltagene har taget udgangspunkt i bredere sundhedshensyn.

»Tidligere havde vi et smittebeskyttelsesinstitut, som kun havde det som perspektiv. Det overgik i 2014 til at blive en myndighed for folkesundhed, som helt generelt skal kigge på folkesundheden. Det er et problem, fordi der så indgår så mange forskellige perspektiver«, siger Jimmie Åkesson.

Han tør dog imidlertid ikke helt skråsikkert udtale sig om, hvorvidt han i dag ville vælge den danske eller den svenske vej. På den ene side holder han med Mette Frederiksen:

»Vi burde have fulgt et forsigtighedsprincip. Hvis man er ansvarlig og ikke ved så meget om den truende fare, må man gøre så meget, man kan på et tidligt stadie. Så kan man begynde at åbne op, når man lærer mere. Det gjorde I i Danmark, det gjorde vi ikke i Sverige. I den forstand foretrækker jeg Danmark frem for Sverige«.

Omvendt er han opmærksom på de seneste ugers tal for smitteudvikling og antallet af døde på begge sider af Øresund.

»Udviklingen i Norge og i Danmark er anderledes end i Sverige. Vi får se, hvilken vej det går. Vi ved det ikke«, siger Jimmie Åkesson.

Når Danmark overhaler Sverige

3. september skrev DR nyheden om, at Danmark havde overhalet Sverige i antallet af smittede per 100.000 indbyggere. I tirsdags, hvor myndighedschefer og ministre i både Stockholm og København holdt pressemøder om coronasituationen, opgjorde det europæiske smitteagentur, ECDC, at Danmark over de sidste 14 dage havde 48,5 smittede og 0,2 døde per 100.000 indbyggere. De tilsvarende svenske tal var 22,2 smittede og 0,1 døde per 100.000.

Samme dag rapporterede Folkhälsomyndigheten om 17 indlagte på de svenske intensivafdelinger mod tre på de danske. I Danmark var der fra mandag til tirsdag konstateret 334 nye smittetilfælde. I Sverige var der i perioden fra fredag i sidste uge til tirsdag i denne uge konstateret 840 nye tilfælde. Tallenes pålidelighed er omdiskuterede og afhænger bl.a. af, hvor meget der testes.

Men de danske og de svenske meldinger pegede i to forskellige retninger. Efter en uge med stigende smittetal i hovedstadsområdet bebudede Magnus Heunicke nye krav om mundbind og begrænsninger i åbningstider på barer og restauranter i 17 kommuner i hovedstadsområdet. Derudover et loft på 500 tilskuere til superligakampe i disse kommuner.

I Sverige meddelte socialminister Lena Hallengren (S), at smittespredningen nu er kommet så tilpas under kontrol, at besøgsforbuddet i den svenske plejesektor vil blive ophævet 1. oktober. Et halvt år efter, at det blev indført.

Begrebet flokimmunitet har været et af de mest kontroversielle temaer i håndteringen af pandemien. I maj, da de svenske dødstal sendte chokbølger gennem det svenske samfund, forudsagde Anders Tegnell i The Financial Times, at Sverige under efterårets anden smittebølge »vil have en høj grad af immunitet, og at antallet af smittetilfælde formentlig ville blive relativt lav«.

Et land som Finland, der som Danmark lukkede ned, ville ifølge Tegnell få det sværere. Måske ville det blive nødvendigt at indføre en total lockdown én gang til.

Anders Tegnell har været stålsat på, at flokimmunitet ikke indgår som officielt mål i den svenske strategi. I sidste uge argumenterede Tegnell dog igen i The Financial Times for, at en vis immunitet i den svenske befolkning udgør en del af forklaringen på, at Sveriges smittetal er gået skarpt nedad i de seneste mange uger. Denne gang inddrog han København i sammenligning med Sverige. Han satte spørgsmålstegn ved, hvordan nabolandene vil håndtere en anden bølge.

»Hvad beskytter København i dag? Vi får se«, sagde Anders Tegnell.

Jeg beder statsepidemiologen tolke de seneste ugers udvikling på smittebarometeret. Han er forsigtig med at fælde firkantede konklusioner.

»Vores nedgang og fald i smitten kom senere end i de andre lande. Vi får se, om vi kan holde det eller ej. Vi har nok lidt bedre forudsætninger end vores nabolande, fordi vi kan holde fast i de samme tiltag hele tiden. I Norge og Danmark åbnede man rigtig meget op. Derefter ser man ofte en slags smittemæssig modreaktion. Både Norge og Danmark talte åbent om, at det meget vel kunne ske. Nu er det så sket. Spørgsmålet er, om man kan bringe smittespredningen ned igen uden at skulle ud i en total lockdown en gang til. Det tror jeg, at hverken Norge eller Danmark vil«, siger Anders Tegnell.

Han afviser de kritikere, som har klandret ham og Folkhälsomyndigheten for at undervurdere smitten. Omvendt er han tilbøjelig til at give en af sine hårdeste kritikere, professor Björn Olsen, ret i, at hverken Finland, Norge eller Danmark nogensinde når op i nærheden af de svenske dødstal.

»Det er muligt, eftersom dødstallene er så tæt knyttet til vigtigheden af at have god kontrol med plejesektoren. Jeg tror, de fleste rige samfund i dag kan kontrollere det betydeligt bedre, end vi gjorde i begyndelsen«.

Føler du et personligt ansvar for alle de døde svenske medborgere?

»Nej, det her har ikke noget at gøre med et personligt ansvar. Vi er en myndighed, som samarbejder. Jeg har en chef, som har en politisk ledelse. Vores beslutninger bliver ikke truffet af en enkelt person. Vi har naturligvis ikke truffet beslutninger, hvor vi regnede med en smittespredning på dette niveau. Vi havde aldrig troet, at det ville udvikle sig sådan. Ingen pegede dengang på det som problem. Vores kritikere var dengang bekymrede for, at sygehusvæsenet ikke kunne følge med. Sådan blev det ikke i Sverige. Sygehusene klarede det aldeles udmærket«.

Hvad synes du er mest legitimt, når vi står over for en samfundskrise af coronapandemiens dimensioner: at det er de øverste politikere, som træffer de afgørende beslutninger, eller at det er teknokrater som Anders Tegnell?

»Jeg træffer jo ingen beslutninger, det er en stor misforståelse«.

Det gør Folkhälsomyndigheten vel?

»Vi er en myndighed, som træffer beslutninger ud fra vores mandat. Det har ikke ændret sig under denne pandemi. De store beslutninger er blevet truffet på det politiske niveau«.

Men vi har vel at gøre med forskellige forvaltningstraditioner?

»Der er forskellige traditioner i relationen mellem det politiske niveau og myndighedsniveauet i de nordiske lande. Forskellen er størst mellem Sverige og Danmark. I Sverige har vi en langvarig tradition for meget fritstående myndigheder med et stort, selvstændigt ansvar. Men vi har hele tiden løbende dialog og en nær relation til det politiske niveau«.

Hvilken tradition synes du bedst om?

»Tja. I Sverige fungerer den svenske tradition ganske godt. Den er flere hundrede år gammel. Jeg tror, at såvel myndighedsniveauet som det politiske niveau er godt tilfredse med vores opdeling. Den bygger på en nær, fælles forståelse for, hvordan man håndterer forskellige kriser«.

Ved indgangen til 2020 havde den 64-årige statsepidemiolog og far til tre voksne døtre regnet med at bruge en stor del af året på at hjælpe Somalia med at opbygge en sundhedsforvaltning. Derudover var planen at udsende et spørgeskema for at måle aspekter i svenskernes almene sundhedstilstand.

Sådan gik det ikke. Teknokraten blev ansigtet på den svenske coronahåndtering. En af coronapandemiens mest omtalte mænd.

Hvem tror du har været den mest omtalte svenske mand i år på verdensplan? Zlatan Ibrahimovic eller Anders Tegnell?

»Ha, spørg Zlatan«.

Hvad synes du om rollen?

»Det er ikke en rolle, jeg har ønsket mig. Jeg har det ikke specielt godt med den«.

Du kan vel godt komme til at savne rampelyset, når det er ovre?

»Absolut ikke. Jeg vil være lykkelig, når det er forbi«.

Men spændende har det vel været?

»Ja, det har været spændende. Men ikke kun positivt spændende. Det kan jeg ikke påstå«.