Jeg er lidt genert«, hvisker den lille pige Yasmin ind i sin mors hals, mens hun vrider sig, så hun næsten ikke kan være i sin krop af forlegenhed.
Det betænksomme ville være at kigge væk, men det er svært at fjerne øjnene fra den lille pige i den turkise prinsessekjole med sløjfe, tylsskørt og et billede af Elsa fra filmen ’Frost’.
Hendes store brune øjne kigger op over stofmasken, og jeg kigger tilbage. Og tænker, at jeg ved alt for meget om hende, men aldrig vil begribe den verden, hun har set.
Hun og nogle håndfulde drenge og piger er endt midt i et bittert slagsmål på Christiansborg, hvor politikerne forsøger at finde ud af, om de kan tage børn som Yasmin hjem til Danmark. Derfor ved jeg, at Yasmin på sine første fire år har fået så store ar på sjælen, at læger har stillet diagnosen ptsd i svær grad. En alvorlig lidelse, som skal behandles intensivt, hvis hun ikke skal tage permanent skade – og som ikke kan behandles her i fangelejren Al-Roj i det kurdisk kontrollerede område af Syrien, hvor hun har siddet indespærret i tre år.
