Min mand bliver først fri, han får først mulighed for at se og kramme vores børn, når Hviderusland (Belarus, red) bliver frit. Hvor er det mærkeligt at skulle skrive sådan en sætning. Min families stabilitet og velbefindende hænger sammen med mit elskede Hvideruslands demokrati og frihed. Siden min mand blev fængslet for mere end et år siden, er mange andre familier blevet intimideret og bragt i en lignende situation af regimet. Det er stadig svært at forstå.
Det er svært at sætte ord på, hvordan det føles. Prøv at forestille dig, hvordan det er at stå i sådan en situation. Prøv at forestille dig, at regeringen i dit land uden videre sætter dig i fængsel, truer dig og din familie og intimiderer dine venner og kolleger for at bringe dig til tavshed og gøre dig usynlig. Ikke bare én gang, men igen og igen i årevis.
Hvis du kan mærke rædslen vokse frem i dit bryst, kan du også samle modet til at se dine undertrykkere i øjnene og forstå, at de er bange for forandringer.
Hver dag ser jeg nye mennesker blive anholdt på grund af deres overbevisninger og politiske ståsted. Det drejer sig ikke kun om offentligt kendte personer som min mand, Sergej Tikhanovskij, eller min veninde Maria Kalesnikova. I dag risikerer hvem som helst at blive politisk fange i Hviderusland. Og det er virkelig forfærdeligt. Jeg kan ikke få det ud af mit hoved. Men så tænker jeg på de modige hviderussere, der rejser sig for frihed og demokrati. Det er så stærkt, og jeg er så stolt over at se denne vækkelse. Det giver mig hver dag håb for mine børn, min mand og vores fælles fremtid.
